Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
nroteBterts vexler Bkul6s tilla6eB lisisre rente sn 68 not. Hi6til
12 not.
I odelstinget 12 mai foreslog Harris, at sagen heller skulde
behandles i forbindelse med to fremsatte kgl. prop., ved hvilke de
forhaandenværende mißii^ne6sr toru6Batteß aku^nlnet ved onret
tel3en ni en nantelaanßin6retninZ og ved at tornsie rentetocisn for
indskydere i sparebanker til 5 not. Motzfeldt vilde slutte sig
hertil. At opheve kontraktsfriheden, indført ved loven af 1842,
fandt han at være et betenkelig tilbageskridt. Ondet maatte søges
i de daarlige konjunkturer. Den aagerlov, som nu var bragt paa
bane, vilde desuden, som alle andre lignende, blive eludert, især da
man ikke vovet at tor6Biaa in6Bki-snkiiin^ at 6ißoontopi’a3nii6n. Sta
bel 1 beklaget 6v^dt den indskrenkning i den borgerlige trili66, som
loven forudsatte. Det var ikke aagreriet, som ødelagde landet. Det
var de 5 mill. spd., som gik ud at landet i de uheldige aar 1847
—48. Dannede mend burde ikke lytte efter hobens skrik om ting,
som denne ikke forstaar sig paa. II 6 lan 6 oplv^te, at in6B^renk
ninger i rentefriheden havde man havt fra de eldste tider i alle
lande 1). Schweigaard hevdet, at den som laante ud 50 spd.
maatte have høiere rente end den, som laante ud 1 000 spd. for
bryderiet og resikoens skyld. Sparebankerne i Throndhjem og Cri
stiania havde ikke kunnet være skadesløse med mindre rente end 12
net. Sverdrup uttalte, at folk til alle tider havde givet love mod
aager. De første kristne fandt enhver rente utilbørlig. Her gjelder
I romersk ret indeholdt de 12 tavlers love et rentemaximum. Høiere
rente var aager. I Justinians lovgivning var den samme bestemmelse,
men med en lavere rentesats. Den kanoniske ret udviklet sig etteriivert
frem til, at enhver rente var aager, hvorfor ogsaa enhver aftale om renter
var ugyldig. Kirkefedrene ansaa det som synd at tåge renter. 1325
blev det geistligheden forbudt at tåge renter. I de følgende aarhundreder
blev forbudet efterhvert udvidet, saa det omtrent 1200 blev gjort gjel-
dende for alle medlemmer af den kristne kirke. Naar det gamle Testa-
mente, mente man, havde forbudt Jøderne at tåge renter, Baa inaatte for
budet gjelde kristne, selv om Jøderne var kommet forbi forbudet. Desuden
landt man det nlarstaaii^, at penge, som er dødt fe, skulde bære truster.
Og bar de frugter, saa maatte disse i ethvert fald i tilkeide komme laan-
tageren tilgode, han som gjorde dem frugtbringende. — Kenteforbudet øvede
stor indflydelse inden middelalderens handelsrefs principer. Kunde penge
ikke gjøres frugtbringende ved udlaan, maatte dette ske under andre
former. Haalecles gjennem «ByiBkadBkormer,» f. eks. det stille Lelskad- og
komanditselskabet, eller gjennem præmieforsikring. Ligeledes øved forbudet
indflydelse paa vexelrettens og andre handelsretslige instituters udformning.
— Reformationen gav forbudet sit stød i protestantiske lande. Den fran-
ske revolution i katolske lande. Forbudets alskatkelse medførte at de fleste
lande ophevet al aagerlovgivning, saa renten blev helt tri. Misbrugene at
denne fri konkurance for udlaanere nar imidlertid nu ført tilbage til nye
aagerlove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
