Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
I odelstinget ndtalte Jaabæk, at han vilde have indhentet ud
talelse fra herredstyrer og amtsformandskaber. Renteloven at 1857
havde vist sig særdeles skadelig og trykkende for folket. Samtidig
vilde han anke over oprettelsen at Hypotekbanken som et mi»
greb, som var fulgt at en mengde eksekutioner og falitter. Pante
gjelden beløb sig til indtil 60 mill. daler, mens værdien af alle lan
dets jordeiendomme bare var 90 mill. daler. Naar staten overhodet
griber ind, forstyrres de naturlige forhold, folk kommer til at leve
over evne, og forgjeldelse bliver følgen. Staten skulde ikke optrede
som laantager ut udenlnndske penge for igjen at laane disse ud.
Dette vilde stedse være til skade. Michelsen fandt loven stri
dende mod frihandelsprinciperne og mod arbeidernes interesser. Til
en bestemt rente vilde disse overhodet ingen BmaaBrlmmer taa laant.
Velde mente, at man ved rentefodens forhøielse i 1857 de^ik en
feil, fordi penge, som en følge heraf blev laant for let og med
mange forviklinger og med et udviklet endossementsvesen tilfølge.
Wiig vilde ikke gaa tilbage til før 1857. Omkring 1830 blev der
solgt eiendomme i mengdevis for færre hundreder, end de var verd
tusinder. Det var følgen at at lade tingen gaa sin egen gang som
Jaabæk vilde. Men dengang maatte man, som en følge heraf spise
barkebrød. Det var følgen af, at staten ikke skulde gribe md.
Schweigaard spurgte, med hvad ret man vilde gribe md mod ut
viklingens egen gang. 5 pct.-renten fandt sted ifølge udviklingen.
Loven af 1857 havde bragt ro og var god. Richter holdt paa, at
loven af 1857 ikke var heldig, men han vilde være forsigtig. Sagen
burde dertil ogsaa oversendes byerne, ikke alene landdistrikterne.
Præsidenten, J. Sverdrup, turde trods sin stemmegivning 1857
ikke anbefale forslaget, som vilde virke forstyrrende paa det ved
loven af 1857 indtraadte nenZekornoid. Om Hypotekbanken tandt
han, at den virkede heldig. Private laan kunde ikke foreskrives,
folks eget skjøn fik her være det afgjørende. Aall troede, trods
usunde forhold særlig i sparebankvirksomheden, at en lov ikke kunde
rette paa dette. — Komiteens indstilling om «paa det alvorligste at
fraraade forslaget» bifaldtes mod 5 stemmer.» Veides forslag om
oversendelse til amtsformandskaberne bifaldtes mod 25 stemmer.
Jaabæks tillegsforslag om oversendelse oKBaa til lierrsderns torka
stedes med 47 stemmer.
Fra Jaabæk m. fl. fremkom der for stortinget i 1872 paanyt
forslag til lov om rentefoden. — Forslaget gik ud paa at til
bageføre den yderste grense af den ved loven af 1857 tilladte
rente for laan mod pant i fast eiendom fra 5 til 4 pct., samt om
at opheve den i 1857 gjenindførte frihed med hensyn til renten
af laan paa 6 maaneder og kortere tid, og igjen bestemme og
saa for saadanne laan en fast rente af 5 pct., samt om at for
hindre indlaansrenten i sparebanker eller andre depositobanker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
