Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
sig høist besynderlig ud, om Plattenslagerne, der udgjøre en sær
deles talrig Samfundsklasse, og idethele ere at anse som Blomsten
af vor Tids Civilisation, undlode at stikke deres Hoveder sammen.
Vor Stand har i den seneste Tid været Gjenstand for den skam
meligste Undertrykkelse. Henvender vi os til en Kjøbmand, Skræd
der eller Skomager for at unde de gode Folk en Smule Fortjeneste,
saa ere de grove Karle somoftest uforskammede nok til at forlange
Penge paa Haanden, og det uagtet vi tilbyde at sætte vort dyrebare
point d’honneur i Pant og Forsikring. For ydermere at vise, at jeg
ingenlunde er nogen Rigorist, skal jeg udtrykkelig bemærke, at jeg
ingenlunde ønsker Gjældsarresten, denne store Trøst for alle Be
drøvede Kreditorer, ophævet, men kun Baal<?dsß mocliiiosrst, at Ingen
kan sidde arresteret længere Tid paa engang, end to Maaneder, og
at der tilstaaes Arrestanterne den samme Diæt som Brændevins
kontrollører eller konstituerede Toldbetjente, nemlig 1 a 2 Spd. om
Dagen samt Tilladelse til at spadsere ud og md efter Behag.»
Efter tidligere lovgivning (N. L. 1—19)1—19) havde en fordrings
haver — naar debitor ikke kunde paavise tilstrekkelig udleg i
gods og heller ikke kunde stille sikkerhed — adgang til at be
røve en skyldner hans personlige frihed. Dette kunde finde sted
832.V61 før (gjeldsarrest) som skt6r (gjeldsfengsel) k0r6^a.2,6n66 dom.
Fra først af gjaldt det, at skyldneren kunde holdes i fengsel i
übegrenset tid. Ved lov av 17 juli 1857 blev dette forandret til
3 aar, men uden fraregning af den foreløbige arresttid. Saa
fremt skyldneren havde hensiddet i fengsel i fulde 3 aar, kunde
han ikke fengsles for nogen anden samtidig ved fengslingens
begyndelse tilværende gjeldsfordring. Saafrenit fordringshaverne
ikke maatte samtykke i valget af andet sted, skulde gjeldsfengslet
n6,1i0i668 i det almin6,6iiFS 6iBti-iktBteiiFB6i. o^6i6Bta.n^6n skulde
holdes afsondret fra straffe- og varetegtsfanger, hvorhos det var
ham uforment at skaffe sig den sysselsettelse og adspredelse,
som kunde beståa med alinindelig fengselsordning. Han kunde,
om han ønsket det, selv sørge for sin underholdning, til hvis
bestridelse han, iflg. lov af 4 juli 1854, i underholdningspenge
tilkom 80 øre daglig at kreditor.
Spørsmaalet kom første gang ind for stortinget i 1821.
Neste gang, i 1824, melder spørsmaalet sig gjennem andragende
fra en i gjeldsarrest hensiddende kjøbmand i Christiania om en
passende korlisi6iB6 ak de en gjeldsarrestant tilBtaa6d6 underhold
ningspenge (40 øre). Andragendet blev henlagt af odelstinget 3 april
1824. — I 1851 kom spørsmaalet frem gjennem to forslag til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
