Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
vende loven. Hauge: da saa mange laan hvilte bare paa den
personlige sikkerhed, maatte man være forsigtig med at fratage
kreditorerne disses sikkerhedsmidler. Harris: folk vilde neppe
betale sin gjeld, hvis loven blev vedtaget. Uela nd : hvis arresten,
som der blev fremholdt, ikke blev benyttet, hvorfor skulde man
saa beholde en barbarisk lov. — Schweigaards henleggelsesforslag
blev forkastet med 56 stemmer. — I lagtinget foreslog Schydtz
henleggelse. Loven var ikke vel overveiet. Olsen: gjeldsarresten
var blevet en straf, som ofte blev benyttet som spekulation paa
tredjemands pung. Arresten styrket ikke krediten. Bergsager:
naar sagen antoges mindre vel overveiet, saa var det, fordi for
slaget ikke skrev sig fra en kongelig proposition, men man fik ikke
vente paa en proposition for at faa et onde afhjulpet. Bergh:
debitor var ikke altid den redelige og kreditor den uredelige. —
Henleggelsen forkastedes mod 1 stemme. Forslaget, som blev en
stemmig vedtaget, blev 28 august 1851 negtet sanktion.
Paa stortinget i 1857 kom spørsmaalet atter frem, men frem
deles uden at vinde frem. I ethvert fald, gjordes der gjeldende,
maatte sagen stilles i forbindelse med andre forandringer i kredit
lovgivningen, bl. a. gaaende ud paa at give kreditor en let og
hurtig adgang til at inddrive sine krav.
I 1868— førte Jaabæk spørsmaalet igjen frem: enhver
gjeldsfengsling skulde ophøre, og de som allerede var
fengslet skulde løslades. Anderledes var at betragte som en
efterlevning fra raahedens tider. Andre landes lovgivning havde
i den senere tid sluttet sig til samme opfatning. — Justitskomi
teen udtalte om forslaget, at den individuelle frihed og person
li^li666NB ret vistnok krevet en ny lovgivning. Loven anvendtes
desnden nu enten for hevns skyld eller i haab om gjennem an
vendelse af denne at faa sit tilgodehavende af debitors familie.
Men uden at have bestemmelser om, at bøger skulde føres,
vilde ophevelse af gjeldsfengsel medføre, at man stod uden be
skyttelse mod «letsindig fallit». Inden en saadan bestemmelse
kom, kunde komiteen derfor ikke anbefale forslaget. — I odels
tinget (7 april 1869) blev forslaget forkastet mod 17 stemmer.
En forøvrig tidsmessig reform fandt man imidlertid sikrest og
bedst burde forberedes af regjeringen, som anmodedes om for
neste storting at fremlegge forslag til lov om gjeldsfengsels
ophevelse.
For Handelens Venner kom sagen ind gjennem skrivelse af
16 januar 1871 fra børskomiteen. Denne anmodet, i henhold til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
