Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indflydelse i stat og kommune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
vontet sig for falske, saakaldte Departementslister, som gik om
kring i Huusene.»
Foruden V66 den vakte valginteresse, gjør valget i 1841
ogsaa krav paa opmerksomhed, idet tidsmessige valgbegreber
denne gang holder sit indtog inden velgerne Fra oppositionen
gjordes 66t gjeldende, at : nu var det forbi med den snak, at poli
tiske partier var bare en udenlansk skik, som ikke passet for
vore forhold. Den i Norge almindelige treghed og dorskhed,
eller sky for offentlige møder maatte beseires. Denne sag bar
nemlig indflydelse ikke alene paa den politiske udvikling, men
P3.1l hele folkelivet. Formandskabs-institutionen lia,v66 668VL61’1’6
endnu ikke virket opdragende i saa henseende, men li6i’6kt6r bør
de statsborgerlige valg offentlig forberedes. Dorskhed er en far
ligere fiende end røre, kiv og strid i det offentlige liv. Det
er ingen synd at inddele stortinget i partier. VaiFni6ii66ii6 bør
have møde før valget. Dette vil afløse listecirkulationen i byerne
og fabrikationen af ’ stemmesedler i kirkernes vaabenhuse. At
liste sig paa hosesokker er kun beklagelige palliativer for en
offentlig valgforberedelse. Prøvevalg maatte der da ikke kunne
være nogen juridisk hindring for. Dette vilde da kun være en
opinionsytring, og denne kan vel ikke være ulovlig. Den be
staaende valglov med alle sine valgulemper maa forandres.1)
Foran neste valg, 1844, for Christiania (og Lillehammer)
bliver kampen endnu mer livlig og partikravene desto mer til
strammet fra begge sider. Haan6v6i-k6i-ii6 sender ud sin valF
mandsliste med 12 haandverkere og høkere, 9 K^«dm6ii6 og bare
1 akademiker. Paa sin side opstiller akademikerne sin kamp
liste, om hvilken de selv tiißtaar, at den vißtnok er aristokratisk,
men haandverkerne og høkerne havde vist sig saa laugsmessige,
at dette med lauget var dem Baa afgjørende, at bare en var
’) Ogsaa paa landsbygden var den politiske sans vaa^uet. Det var gjennem
bondepolitiken, hvis aar falder mellem 1830—1850. Reisningen, hvis
koveciaM^wi- var Jon Neergaard, gjaldt gaardbrugerstanden mod bureau-
kratiet. 1 1833 fik partiet flertal i tinget med Ueland til fører. I 1845
opstiltes som offentlig program : folkets selvstyre. Trang, som bondepoli-
tiken «888a under iu6tlv^kiBen at Jaahæk var, havde den mindre syn
for nationalitetskampen ligeoverfor Sverige og heller ikke for aandsfrihed.
Foranlediget af Thraniterbevægelsen og husmandsspørsmaalet kom partiet
til at splittes i Østland og Vestland. Partiets arvtager blev Johan
Sverdrup, som grundlagde et bredere demokratisk parti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
