Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indflydelse i stat og kommune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
«
handelsloven, om indfødte og indvandrede. Samvevet med
personsinteresser, dreier valget sig Bnart sagt om alt og alle:
Haandverkerne gjør sine krav gjeldende og hevder, «at de nærings
drivendes ret til plads paa tinget er übestridelig. En prest eller
en anden embedsmand kan ikke lappe paa haandverksforbud. I
Frankrig vil man aldeles ikke have nogen 6md6clßilia.li<l i natio
nalforsamlingen og i England maa en valgt tingmand, hvis han
udnevnes til et embede, erstattes gjennem nyt valg. Haaudver
kernes krav kunde ogsaa settes igjennem, hvis de vilde passe sit
valg paa en fornuftig og planmessig maade. Ved sidste valg
var der nemlig af de stemmeberettigede 210 civile og 85 militære
embedsmend, 170 kjøbmend, 110 gaardeiere, 45 høkere og 429
haandverkere. Selv om 6md6681U6n66H6 fik noksaa mange med
sig udenfor sine rekker, vilde haandverkerne dog kunne mønstre
615 stemmer mod embedsmendenes 403, — naar folk blot vilde
forståa sin egen interesse. Haandverkernes ene kandidat var
dertil uundværlig, han var byens dygtigste mand og var dertil
frisindet og økonomisk uafhengig.» — Fra Krydserens hold præ
ciseres, «at valgdiskussionen i virkeligheden bare dreiet sig om
statsrevisor Daas valg. Schweigaard var selvskreven, men bladet
kunde forøvrig en gang for alle ikke gaa md paa, at der skulde
være givet ligesom koncession paa, at Christianias valg skal være
et standsvalg med 1 kjøbmand, 1 haandverker og 2 embedsmend.
Handelens Venners fordring paa 2 pladse maatte ansees som
jderliggaaende. Hvad Daa angik, saa var universitetets ungdom
for ham. Morgenbladet derimod kaldte ham en frafalden fra
frihedens sag og kastet sig utrettelig over ham. Men han var
tvertimod en frihedens forkjemper, selv om han ikke i ethvert
tilfelde havde opponert imod regjeringen. Daa var en chef for
det patriotiske, oppositionelle parti og republikaner og udsat for
bagvaskelser. Han sagdes at have faaet ulyst til at opponere
mod regjeringen siden 1845; men derfor var han ingen frafalden.
Han hadedes, fordi han kjempet for friheden, o: Uelands parti.
Uden grund beskyldtes han for «ministerialisme». Hans duelig
hed var hevet over enhver tvivl. Han nav<^6 bl. a. n^Fivet
«Granskeren». Han blev rost endog i Mugges, «Skizzen aus dem
Norden». Tillige var han den eneste i Norge som havde dyrket
politik ex professo. Hvad amtmand Møinichen’s valg angik, saa
havde han, efterat have foretaget en reise til England paa regje
ringens foranstaltning, bragt det til, at der kunde prøves med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
