Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forsikringsvesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
medførte udviklingen en resikoens fordeling paa flere selskaber gjen
nem gjenforsikring. Atter et andet led i udviklingen er den
tvungne forsikring. Denne som har faaet en saa overordent
lig betydning inden den sociale lovgivning fra den senere del af
det 19 aarhundrede. Den tvungne forsikring henføres først til
Portugal til den sidste halvdel af det 14 aarhundrede. I England
henføres den som tvungen sjøforsikring til dronning Elisabets
«tatuter ak 1601. Den første llBBuraiio6- eller f orsikringsret
udkom i Barcelona 1435 og blev med fremkredne principer efter
hvert efterfulgt ogsaa i andre europæiske lande. Forøvrig har lov
givningen hidtil ikke givet sig meget af med forsikringsvesenet.
En kodification at hele den private a ssuranceret er begyndt.
Med hensyn til sjøforsikringen er dette i flere lande gjort. Norge
har endnu ingen kodification.
Ogsaa i Norden fandtes i middelalderen i tilslutning til gil
derne anvendt forsikring. Imidlertid er der ogsaa forbausende tid
lig, kanske før noget andet land i Europa, spor til, at forsikrings
tanken i Norge har været kjendt ogsaa uafhengig af gilderne og
dertil gjennemført endog som et samfundsanliggende. Saaledes var
der i frihedstiden (880—1262) paa Island ved de enkelte bygdelags
ordning bestemt, at disse Baavsl med hensyn til sygdom paa krea
turer som ved ildsvaade skulde danne en gjensidig forsikrings
forening. Et udslag at Islændernes solidaritetsfølelse og høie kultur.
Ikke mindre merkelig var de fremskredne assurancebetingelser.
Merkelige saavel med hensyn til officiel takst paa bygninger og
løsøre, som med bestemmelser om «selvassurance» for halvparten
af verdien. Tillige var der strenge bestemmelser imod selvfor
skyldt ildebrand. Mer snd 3 gange kunde saaledes den samme
opsidder ikke erholde erstatning for tab. Ved kvegassurance (kun
hornkveg) var der lignende betryggelsesmidler. Kun skade paa 25
pct. af en bondes kveg blev erstattet. Heller ikke kunde nogen
paa ét aar tilpligtes at udrede mere end 5 pct. af sin formue i
kvegerstatning. Ligeoverfor indtredende større almen ulykke
maatte samtlige skadelidte finde sig i forholdsvis reduktion i erstat
ningen.
Brandforsikring.
Med hensyn til en særskilt bygning sforsikring i Norge
udvikledes enkeltvis særskilte brandgilder, f. eks, Mariæ- og
Olafsgildet i Hardanger. Lenger ned i tiden, da gilderne var
ophørt, gik brandforsikringen ind i et andet spor og antog
karakteren af en halvt tvungen og halvt frivillig gjensidig for
sikring. Det ansaaes for «billigt og kristeligt» i brandtilfelde,
at naboer kom hverandre til hjelp. De i denne forbindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
