Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Offentlig bankvesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
dem, som kunde ønske at benytte Indretningen. Betydelige Sølv-
Remisser ere ankomne fra Kjøbenhavn med Dampskibene hertil.
Desuden er en Transport af 40,000 Sølvspecier hertil fra Thrond
hjem, som der er udvexlet af Banken ved Hambro & Søn
for at indkaldes til Regjeringen i Afdrag den contraherede Laane-
Sum, ankommet.»
Med den store konfluks, som der blev til disconterings
comissionernes laanebeløb, er det forstaalig, at disse efterhvert
maatte forøges. Saaledes fandt der i 1836 en forøgelse sted
paa 30,000 spd. af statskassens overskud til udlaan mod haand
faaet pant. Ved res. af 17 november 1838 blev laanebeløbet
forøget med 100,000 spd. af statskassens kontante beholdning.
Stortingene i 1839, 1842 og 1845 bemyndiget regjeringen til at
gjøre den del af statskassens beholdning (foruden det mulige
overskud af indtegterne), for hvilken der enten i nogen tid eller
i den hele budgettermin ikke havdes anvendelse paa betryggende
raaade, frugtbringende gjennem de eldre og nye oprettede dis
conteringscommissioner, dog saaledes at der skulde drages om
sorg for, at disse midler, naar det paakrevedes, kunde blive til
bagebetalte inden passende kort frist. Udlaansbeløbet var i
1849 naaet til 1,654,500 spd., foraden 100,000 spd. af laanet i
1828. Af dette beløb var 183,500 spd. udlaant mod pant i
skaaren trelast. Commissionernes discontorente var variabel. I
1828 blev den bestemt til 7 pct. 81. a. var den i 1842, 6 pct.,
i 1843, 5 pct., i 1848, 6 pct. At disse laanekasser, ukjendte
som de nu er, i sin tids pengeknaphed udgjorde en betydelig
faktor inden forretningsverdenen, giver sig selv. D6t nærmere
om kassernes endelige skjebne senere i vor fremstilling.
Den tredje bankindretning var
Christiania Sparebank.
Den 9 april 1822 blev der udstedt et opraab om at tegne
bidrag til grundfond til en sparebank i Christiania. General
major Aubert, professor Rasmussen, expeditionssekretær Rye,
provst I. S. Munch og kjøbmand N. Andresen havde under
tegnet opraabet. Efterat en del bidrag var tegnet, vedtoges 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
