- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Første del /
367

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Offentlig bankvesen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

367
kommende, udkreves tor smaae laan paa tiere eller hundrede,
efter en ofte udelikat vurdering at den søgendes personlighed,
lange raadslagninger over det mindste beløb, man bør kunne
hjelpe sig med, og endelig under navn af «hjelp», som det var
en almisse, tilstaaes laanet. Bankbestyrelsen er aabenbart af den
anskuelse, at laan bare bør bevilges til at «klare sig», men ikke
til driftskapital til at faa bragt liv i næringsveiene. Sligt maa
nedsette folks mod og Ivßt. Heller ikke er det nok med vanske
lighederne med at faa et laan i Norges Bank; men saa kommer
hertil, at der i henhold til den af Bankens repræsentanter ud
stedte konvention at 10 oktober 1820, § 28 forlanges mindst 4
navne paa en veksel. Dette er uden sidestykke ; thi det kommer
jo ikke an paa navnenes antal, men paa disses kvalitet. For de
store handelshuse nar de fire navne ikke stort at sige, idet disse
figurerer med sine eldre handelsbetjente som sit fjerde navn.
Men slig lader det sig ikke arrangere for de mindre kjøbmend,
som ingen eldre handelsbetjente nar at figurere med. Men for
disse bliver derfor den rigorøse bestemmelse desto mer trykkende.
Og ikke mindst tordi diBB6 for overhodet at kunne erholde laan,
maa tåge Bin tilflugt til et forhold, som betegner indgangen til
«vexelkredsløbet», hvis følger tor den enkelte, for dennes forret
ning og tilsidst for hele hans familiekreds ikke er til at beregne.
Naar t. eks. en handlende (a) selger et parti varer til en anden
(b) og faar accept i valuta, saa er et sligt papir ikke discon
tabelt i nogen offentlig pengeindretning, og private pengeinsti
tuter findes ikke. Den, som solgte varen, maa derfor gaa til en
irediemand (c) og ikke nok med dette, men ogsaa til en fjerde
(d) og bede vakkert om paategning paa papiret, som altsaa baade
er tredie og fjerde aldeles uvedkommende. Og som saadanne
gjør de ikke en slig tjeneste uden vederlag. Ja, forholdene
tvinger dem hertil. D. v. 8., den første maa en anden gang give
Bit ene navn til baade den første og den sidste; og kommer saa
dertil, at alle tre trenger fornyelse, saa er hjulet i fuld gang.
Og i smaastederne, hvor der ingen bankafdeling er, er det endnu
værre; thi der krever Banken, foruden endossenterne, en veder
heftig mands erklæring. Men denne forlanger Vi pct. første gang
og videre for hver fornyelse. Den fortvivlede bankforskrift har
ligefrem fremkaldt og sanktionert et for hele handelsstanden øde
leggende vexelrytteri, samtidig som sikkerheden for Banken efter
nvert nærmer sig nul. De samme 4. ja 5 navne kommer nemlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/1/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free