Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Offentlig bankvesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
komme i Landets Pengevæsen, og heller ikke kunne faste For
hold indtræde i Handel og- Vande] . Endnu har Nationen ikke
taa6t 866 sine Valuta ombyttet med Sølv, uagtet Banken er bas
seret paa et Fond, som kun Faae at den Slags Indretninger
nogensinde har faaet monopoliseret som det eneste Pengeinstitut
i et helt Land. Den vexlende Cours, dette Uhyre, Norges værste
Fiende, den maa vorde landsforviist og aldrig mere mB6Ft6 at
skille Ven fra Ven, at stifte bittert Had, som følger med mangen
brav Mand i Graven.» x)
Ved siden af alle disse klagemaal strømmet der ind en lig
nende flod af raad og vink, fornuftige og ufornuftige, til bote
midler: Hvad kunde folket selv gjøre. Mange aars ulykker
advarte mod fortsat letsindighed, overdaad, dovenskab og lapseri.
Man fik ophøre hermed og heller beflitte sig paa. industriel flid.
Man fik ophøre med stortingsvalg efter klassesystemet. Hvis
demokratiet havde skylden, fik man ty til religionen. Eller om
nationen i ét aar indstillet med at drikke fusel og akvavit (20
mill. potter å 12 S), vilde landet herved spare 2 mill. spd. —
Hvad kunde finansdepartementet gjøre: For dette stod
der vistnok botemidler til raadighed, men dettes ledelse var
blottet for den praktiske handelsmands sans til at anvende disse.
Landets finansledelse i det hele var hentet ud fra det departe
mentale bureaukrati med dettes tillukkede øine, eller taget udaf
et indestengt eller rettere intet finanssyn. Slig som dette ogsaa
gjorde sig gjeldende i stortinget og her som en gjenspeiling fra
bygderne, hvor kundskab om penge- og renteværdi 2) ikke engang
fandtes. — Hvad kunde bankbestyrelsen gjøre: Ifølge lov
af 8 august 1842 havde denne adgang til selv at bestemme ind
laansrenten. Men den blev holdt for lav, 21/*21/* pct. Hvis den
blev sat op til 31/3 l/2 —4 pct., vilde penge «strømme ind», baade
her hjemme og fra udlandet. — Med hensyn til ndiaan, Baa
burde Banken uden omstendigheder bevilge dette til enhver ind
*) Blandt andre ligesaa naive som fortvivlede midler til at faa «sølvet i
rullance» og kursen pari, blev der henstillet til regjeringen at ucldetaie
alle embedslønninger i sølv; thi «fra Lmd«<iBi!ilVn<leiie vil Sølvet tiltiMe de
øvrige Borgere, som derved vilde kunne standse Coursens Fluctuation»,
2) Paa en af sine reiser i 30 aarene over Filefjeld lærte Frølich selv den for
sin tid ellers saa hendte oplyste bonde Knut Nystue u at gjøre sine
penge rentebærende i banken, istedetfor som hidtil elter aarhundreders
bygdetradition at have dem liggende «paa kistebunden».
24 — Frølich og hans samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
