Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Offentlig bankvesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
ania, vedgik vistnok Rigtigheden at, at en at Landets største og
rigeste Byer burde vælges til Bankens Sæde; men man antog der
hos, at Christiania var allerede da stor nok til herved at kunne
rivalisere med Bergen. Samtidig maatte den norske Regjerings Op
hold der (hvilket dog vistnok mange betvivlede) være en korset
Sikkerhed mod al ulovlig og skadelig Fremfærd at Bankbestyrelsen.
Tillige maatte Banken i Christiania, sat. under den norske Regje
rings, Rigets høieste Rets og den videnskabeligt dannede norske
Ungdoms Øine, samt liggende i (Dsnti-et ak Landets riZ6Bt6, ius6Bt
dyrkede og bedst befolkede Landskaber være, saavel i Fred som i
Krig, mere sikkret saavel mod Fiendehaand, som mod enhver ksisrs
Villies direkte militære Befalinger (ved virkelige eller indbildte Farer
for Bankens Sikkerhed) end paa noget andet Sted i Norge. En
Bank i Christiania, der ligger i Oeutrst for alle Landets Kongeveie,
der føre til Udlandet, antoges derhos lettest og meest fordeelagtigt
for det hele Land at kunne tilfredsstille enhver fordelt Sølvudvex
ling fra alle Landets Egne, og fordeelagtigst at kunne virke til Kur
sens saa attraaede Stabilitet. Herved benægtede man da den Paa
stand, at Bankens Afliggenhed skulde være en Fordeel med Hensyn
til Sølvvexlingen. At Bergens rige Handelsstand skulde være daar
lige Patrioter og derfor have mindre Lyst til at ophjælpe den fri
villige Banks Oprettelse, fordi den placeredes i Christiania istedetfor
i Bergen, antoges ikke muligt, især eftersonr redelige, oplyste norske
Mænd dog altid vilde blive valgt til Bankbestyrelsen, hvor denne
end var placeret. Hertil kom, at en Repræsentant i en Afhandling,
der ledsagedes med Tegninger over Bergens Havn og I^WBtniu^B
værker, godtgjorde, at næsten enhver fiendtlig Eskadre, alene ved
Trussel om Bergens Byes Bombardement og Ildspaasættelse, maatte
kunne tvinge Byen til Bankens Udlevering. Vilde man ikke gaa
md herpaa, vilde man høist sandsyndligen være udsat for at faa
Byen afbrændt, samt st eller flere at de saa adspredt liggende svage
Fæstningsværker bestormede, Befæstningerne ødelagte, og Banken
erobret; medens der samtidig fra denne By ikke findes nogen Lande
vei til at kunne i desligt Tilfælde transportere Banken bort til det
Indre af Landet. Saadant kunde da alene ta?nk6B udksrt over Fjorde,
som fiendtlige arinsrsds Laads og Fartøier i desligt Tilfælde vilde
kunne beherske. Bergens By blev saaledes tilsidt forkastet som
Sæde for Banken. — Da dette var skeet, ved blev det bergenske
Parti dog at modsætte sig Christianias Valg til Banksæde og fore
slog derimod Throndhjem hertil. Herimod indvendtes nu vistnok
omtrent ds samme Grunde som mod Bergen med Hensyn til stedets
Afliggenhed og store Usikkerhed mod fiendtlige Angreb fra Søsiden
(Jæmtelandsveien var dengang endnu ikke anlagt), ligesom det ind
vendtes, at Byens Antal rige NandeisinNud ikke kunde antages at
være stærke nok til at svare til de Betingelser, som man fra først
af havde opstillet som nødvendige for Bankens Sæde. Kun Lande
vei til Bankens mulige Redning til det indre af Landet, havde
Throndhjem alt dengang fremfor Bergen ; en Herlighed, som dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
