Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Offentlig bankvesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
387
til Throndhjem for at underskrives for saa igjen at sendes til Chri
stiania for at bruges og saa atter sendes til Throndhjem for at
brendes. — Krogness, Ueland m. fl. fastholdt minoritetens ind
stilling, som vedtoges med 39 mod 37 stemmer, og hovedsedet for
blev fremdeles, hvor det var. — Stemmeafgivningen viste imidlertid,
at stemningen for flytning i ethvert fald var i stigning.
Paanyt i 1851 forelaa kgl prop. om flytningen.
Ogsaa denne gang indstillet bankkomiteen paa flytning. Det
var urimelig, udtaler komiteen, at hovedsedet for Banken i Norge
ikke, som i alle andre lande var beliggende, hvor landets fleste
pengeomsetninger var, og hvor kouiliinrlikationsrns med in6- og u<l
land var ds6Bt. Christiania var tilli^s esntralMiilctOt for ilirouH
l^siu, Bergen, Kjøbenhavn og Ltokdolm. At daukHirkktionyii dosH
saa langt fra det sted, hvor hovedmassen at sølvudvekslingen fandt
sted, havde krisen i 1848, da bankbestyrelsen af overdreven frygt
stansed sølvvekslingen i Christiania, godtgjort at have skadelige
følger, en nedtrykket seddelkrisis. Naar hovedsedet kom til Christi
ania, vil6s ve^linZen der blive tvungen og Bli^6 miBdru^ blive en
uruuliZli66. Minoriteten fandt, at sølvvekslingens stansning i 1848
tvertimod var heldig, og netop derfor burde Banken forblive, hvor
den var, og indstillet paa sagens henleggelse. — I odelstinget
optog Brun minoritetens forslag. Norges Bank burde ikke rokkes i
sin grundvofd. Flytningen vilde svekke tilliden til Banken hos folket.
Norges Bank burde være grundet paa faste principer. uafhengig af
vekslende forhold. At den endelig skulde flyttes, maatte have sin
rod i at samle alt, som havde glans, og som var dyrebart for
nationen, i Christiania. — Ved voteringen dikal6t6B li6iils^6iB6B
forslaget med 41 mod 37.
I 1854 forelaa atter kgl. prop. om flytning, men fremdeles
resultatløst. 81. a. havde bankkomiteens flertal fundet, at finans
departementets, i propoßitioii6ii irl66tioi6t6 fordring paa ukoranHer
li^li66 i pengenes verdi var for vH6i-li^^aa6nH6 og riopnaHii^. Det
var Bankens pligt ogsaa at tåge hensyn til sine debitorer, ikke
alene kreditorer, ihendehaverne af dens sedler. — Den kgl. prop.
om flytning i 1857 gik det ligedan med. Komiteflertallets ind
stilling om forkastelse blev bifaldt med 41 mod 39. Mindretallet
havde fundet, at Banken af alle grunde burde flyttes, og saa
meget mer, som det var bare ved et rent tilfelde, at den var
kommet til at blive i Throndhjem. I tinget fandt Krognæss, at
de største forretninger ikke stod i nogen forbindelse med spørs
maalet om, hvor Bankens beliggenhed burde være. — Paa det
overordentlige storting i 1858 blev sagen fremdeles uden resultat. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
