Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Privat bankvesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
401
Uddragsvis var indholdet dette :
«—«— Creditkassen er en Frugt af Handelens VsunsrB Virksom
hed og har vor borgerlige Bedrifts Interesser til sit nærmeste For
maal. Vi nære derfor det Haab, at det naadigst vil behage Deres
Majestæt at fjerne den Hindring, som indeholdes i kg. Res. af
11 August 1828, mod at den herværende Disconteringscommission
uden andet Endossement end vedkommende I^aantaA6rB kan antaZs
Creditcassens Vexler. — Til en LsZ^ii<i6iB6 tog oZBaa DiBC(iiit6ril!ZB
commissionen uden Skrupler imod Cassens Papirer og har først senere
standset hermed. Assnranceforeninger modtage ogsaa uden videre
Creditcassens Vexler. Anstalter, som ogsaa bestyres forsvarligt. Vi
har tillige indhentet særlig Oplysning om, at den danske National
bank antager Kjøbenhavns Centralcasses Vexler uden Endossement.
— Utvivlsom staae Creditcassens Papirer ved Siden, og over de
fleste Papirer, som vore offentlige I^aansiucirLtliiuZsi’ Hisoontsr^i’.
DiBoont6i-ii!ZBoominiBBioii6iiB nye Fordring er derfor en overflødig
Sikkerhed og er dertil skadelig, fordi den svækker en gavnlig Ind
retning. Ja fordærvelig, fordi den udvider vort uheldige Endosse
mentssystem med sin gjensidige Fare i en hel Kjæde af Endosse
menter. Fordringer til at udstrække Endossements bør man i det
Hele derfor være forsigtig med. De forflere Anledningerne for For
retningsmanden til at overgive sin Skjæbne til Andre, der fordre
Gjengjæld for gjort Tjeneste. Disse Endossements blive derfor ogsaa
lidet sikkre. Creditcassens reelle Basis frembyder en ganske anden
Sikkerhed. — Hos os reises Penge ikke paa Forretninger, men paa
Papirer. Og er Regelen bleven 3—43—4 Navnes Nødvendighed. Og
ved Vanens Magt er man kommen til den Tro, at Nu<ioBB6rnsntB
alene er det paalidelige Præservativ mod Tab. — Men i Udlandet
er man ikke af den Tro. Den kan heller ikke beståa med Handelens
Væsen. Et ansees i Udlandet for tilstrækkeligt til, at et Papir kan
antages. Saaledes maa det ogsaa blive her ; og saaledes skeer det
ogsaa i Virkeligheden i vore offentlige Laaneindretninger, — det er
det ene gode Navn, som er det ak^srsu^s. Ogsaa Statskassen har
jo i sin Tid paa ét godt Navn havt henstaaende Summer i
uden- og indenlandske Hnuse uden Tab, og uden at det ansaaes for
uforsigtigt. Hvor besynderligt vilde det taget sig ud, om Disconte
ringscommissionen havde negtet at antage dette ene Navn, som
Statskassen havde godkjendt for en hundrededobbelt Sum. — Naar
saaledes flere Navnes absolute Nødvendighed til at danne et discon
tabelt Papir hverken er kjendt paa andre Steder og heller ikke i
vore egne Forholde stadig respecteret, og fornemmelig, naar det
dertil maae erkjendes, at i samme Grad, som man unødigen udvider
Fordringen paa Navne, svækker Forretningsmandens Uafhængighed,
kunne vi, der betragte Creditcassens Soliditet som uomtvistelig, ikke
andet end nære det bedste Haab om, at de omhandlede Vexler ved
Deres Majestæts naadigste Bestemmelse ville blive behandlet paa
den Maade, de efter vor Overbeviisning fortjene.»
26 — Frølich og hans samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
