Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kongeriget Norges Hypotekbank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
beiderhold, stiltes kravet karakteristisk under følgende form i
«Arbeiderforeningernes Blad» i 1850:
«—« — Til norske" Bønder! I klage over, at der ikke er Penge at
faa, og dernæst. over at der gives for store Prosent af Pengene. Men
hvorfor komme I da ikke paa Storthinget og sige: «Penge skal
BkakksB, og det til sm a a Prosent. »
Hvorfor skaffe I eder ikke en Nation aldank, en Bank som
er eders egen Eiendom, en Bank, som I kunde kaa Penge ak, naar
I behøvede, og som I kunde give saa smaa Prosent, I selv
vilde bestemme. Hvorfor taaler I længere den saakaldte Norges
Bank, denne Optrækker-Ind retning? Bør ikke en Hovedbank være
hele Folkets egen eiendom, Folkets Nationaltrøst. Naar I havde
en Nationalbank, hvad Nødvendighed var der saa for at give nogen
Prosent? Bør man betale Prosent at Biu egen Kapital? O! I ståk-
kels Smaabønder, som trut betale Eders Renter til Bankens Ulvesvælg.
Naar I paa et Laan af 100 Spd. have betalt 100 Spd. i Renter, saa skylde
I dog det Samme, som om I Intet davde betalt. O, I stakkels Smaabøn-
der som ikke kan bringe mere end. 6 Prosent af Jorden ! De 4 Pro-
sent skal i Bankens Svælg, og at de usle to Prosent skal I leve.
Men derfor er Eders Levemaade heller ikke bedre end den russiske
Træls — og kaldes I frie —, hvilken Spot! I er Alle som Len
Bankens Slaver. — Hvad bør nu Banken være andet end hele Fol-
kets Spare- Bøsse, som Bkal hjælpe, naar det behøves — men hvor-
dan er det? Jo større Nøden er, desto værre er Banken. Aa jo
Banken er en vakker Folkets Sparebøsse. Bonde ! Man siger, du
er dum. Ja. du er dum, som «sparer for din egen Mund og gjem-
mer til Kat og Hund!» Norges Bank bør <3sbeB med Navnet For-
dærv! — Hvad kan man med Rette sige om et Menneske, som
plager sig selv? Det er dumt! Ja dumt er Folket, som ikke en
Gang bliver kjed af Bankplageriet. — Hvorfor kan vi ikke uden
videre sige: nu skal al Bankgjeld eftergives ak den gode Grund, at
Banken ikke behøver den. Nei, av Hensyn til Lankaktle kaverne,
som eie Banken. Men lad 08 tåge Sølv i Skippundvis ud av Fjeldet
(Kongsberg); lad 08 betale Aktiehaverne det fulde Beløb af deres
Aktier, og lad os saa i Guds Navn blive kvit dette svælgende Dyb,
som aldrig kaar nok, og lader 08 saa erklære, at vi ikke for Frem-
tiden vil vide noget af Aktier og Aktiehavere og Prosenter, ialkald
ikke ak høiere Prosent end 1 eller IV2, saavidt at Administrations-
omkostningerne dækkes, og Bankens Fond en Smule kan forøges. —
Bonde! betænk hvorledes du kunde drive din Jord, naar der var
let for Penge, og du kunde faa dem mod 1 Prosent. Da kunde
det lønne sig at dyrke korn uden den ulykkelige og uretfærdige Be-
skyttelsestold ; da kunde mangen Industri lønne sig, som nu gaar
tilgrunde, fordi Pengene er for dyre. Da vilde de private Diskon-
tører blive nødt til, enten at slåa sine Prosenter ned, eller sætte
sine Penge i en for det hele Land ialmindelighet og Arbeiderklassen
iBNrdelsBlied nyttig Bedrift. T.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
