Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kongeriget Norges Hypotekbank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
træde kraftig frem til Hjælp for den indenlandske Rørelse, istedetfor
som den nuværende Bank i Nødens Stund at ødelægge denne, idet
den kun seer hen til sin egen Fordeel. — En Forandring i disse
Forhold kan efter vor bestemte Formening ikke afstedkommes ved
en Foranstaltning som den at Regjeringen foreslaaede Pantelaans
indretning, der vil forhøie Rentefoden og dermed i ikke ringe Grad
forringe Jordeiendommenes Værdi. Vi kunne derfor ikke Andet end
nedlægge en bestemt Protest mod dette Forslags Antagelse, og
det endog om man deri korstog vNB6ntliZ6 Noditioatioiier. »
Ved siden af disse forskjellige private henvendelser til tinget,
forelaa der i s. a., 1851, foruden den kgl. prop. af 30. april om en
pante laansindretning, tillige forslag fra Stabell om en bank
for pantelaan, samt Sæters forslag om oprettelse af en kredit
forening i forbindelse med en statsbank for sedler. — Efter den
kgl. proposition skulde pantelaansindretningens grundfond beståa
i 500,000 spd., tilskudt af statskassen. Disse skulde vistnok for
rentes med 41/»41/» pct., forsaavidt der efter fradrag af administra
tionsudgifter og andre renter blev saa meget tilovers, men ikke
kunne fordres tilbagebetalt, og skulde tjene til yderligere sikker
hed for forpligtelser, som banken ellers paadrog sig ved at mod
tage indlaan. Disse iu6la3.U skulde banken sammen med grund
fondet udlaane mod pant i fast eiendom. Efter Stab el Is for
slag skulde laanemidlerne tilveiebringes ved udstedelse af stats
obligationer, som skulde overdrages til og selges af banken, som
skulde besørge deres forrentning og amortisation. Efter Sæters
forslag skulde laanemidlerne tilveiebringes ved salg ak obligatio
ner, for hvilke samtlige de eiendomme, der indtraadte i forenin
gen og af den fik laan, skulde hefte solidarisk.
Løvens ki old (næringsdrivende) var i dissens med den kgl.
propositions flertal. 81. a. indeholdt hans separatvotum :
Han kunde ikke tiltrede finansdepartementets forhøielse at rente-
foden. — Forholdet mellem kapitalist og laantager var efter hans
mening aldeles forskjellig fra forholdet mellem producent og konsu-
ment. Den indskrenkning, som staten var berettiget til at paalsZZ6
kapitalisten med hensyn til provenuet at hans penge, maatts
være betinget af den indtegt, der kan paaregnes af den eiendom,
til hvis drift et laan optages. Jordbruket — saa lavt som dette
staar i Norge — vilde ikke kunne bære en høiere rente end den
satte, 4 pct. Det samme maatte ogsaa være tilfeldet med de øvrige
næringsveie i landet, hvori kapitaler var andratt. En torue»i6iB6 at
rentefoden vilde saaledes virke hemmende og forstyrrende og for-
rykke formuesforholdene i samme grad, som rentefoden forhøies. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
