Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518
ind i Helvede, fordi om man ikke 83» nogen udvei til at komme
ind i Himmerig straks. Lektor Broch holdt et langt foredrag om
fordelen ved banens anleg ved engelsk bistand. Af patriotiske hensyn
ikke at ville dette, var afsindighed. Af avinHßßvge mod andre at ville
gjøre, dvaH man selv ikke kunde, var taadelig. At onwres vilHe msHtags
minHst 10 aar. Kjørselsløn paa hele linien udgjorde aarlig 130 000
BpH. XeHsat til det halve med banen, udgjorde i denne tid i renter
og renters renter 650 000 spd., eller omtr. engelskmendenes hele til
skydendes sum. Dette havde vi ikke raad til. Ligeledes konsul
Ring fra Drøbak, man vilde lære meget at englenderne.
Kand. jur. Schmidt: Pastor Schønheyder har ved et popu
lært eksempel søgt at stemme vort sind for den engelske entreprise.
Taleren følte sig overbevist om, at staten uopholdelig vilde give sin
megtige bistand, og foreslog følgende resolution: 1) Jernbanen er et
nationalforetagende af umaadelig vigtighed og betydning ei blot for
Christiania og opland, men derved ogsaa for det hele land ; den paa
kalder derfor med grund vor yderste anstrengelse. — 2) Jernbanens
anleg for norsk regning ansees ønskeligst. Planens realisation ved
et engelsk kompagni kan kun ansees som en subsidiær udvei.» —
Broch og Schmidt hilstes med bravo og applaus.
Bale he mente, at banen burde bygges for norsk regning for
haandverkernes skyld. Saaledes burde lokomotiver og vogne bygges
her i landet, saa Kanßke daanHverkerns kunde kaa raa6 til at bar
bere sig og k^sds nve kleder o. s. v. Dirigenten: Banen burde
bygges for helt norsk regning. — Fuldmegtig Aschehoug øn
sket engelsk bistand for overhovedet at faa jernbane (bifald). —
Chr. Haneborg udtalte, at banearbeidet burde ske for norsk reg
ning og ikke i saa kort tid som 2 aar — der vilde da trenges 6—7000
arbeidere — men tra s—lo5—10 aar. Saa lærte man vel efterhvert.
Kjøbmand Frølich: Det var vanskelig her at sige mere,
end der allerede var anført. Men naar der havde været tale om at
affatte resolutioner, da maatte nan protestere og erklære nærværende
forsamling kor inkompetent til at beslutte. Taleren gjorde opmerksom
paa, at forsamlingen havde belønnet lektor Brochs foredrag med
klap og bravo, og lige ovenpaa var kand. Schmidts foredrag bleven
modtaget paa samme maade. Var en saadan forsamling skikket til
at resolvere og forlange respekt for sine resolutioner? Taleren vidste
nok, at saadanne beslutninger kunde bruges ; men han vidste ogsaa,
at de kunde misbruges. Naar stortinget navHs en opinionsytring,
som gik ud paa, «Jernbanen übetinget norsk» uden hensyn til senere
erhvervede oplysninger, og dette maaske troede sig forpligtet til at
tillegge denne nogen vegt, vilde dette maaske komme i Hen nød
vendighed at maatte opgive sagen, fordi oplysningerne, de senere maatts
erholde, kunde stille sagen saaledes, at det ikke uden at handle
uforsvarlig mod staten og aktieeierne kunde indlade sig paa et jern
baneanleg udelukkende for norsk regning. Taleren gjorde ovmerk
som paa, at flere tusinde davHs manifesteret sin mening, ikke ved
skrig og skraal, men ved reelle opofrelser, ved penge. Men det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
