Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520
Schønheyder: Et norsk aktieselskab, som Balche vil
nave, vilde være det bedste, men det naaeB simpelthen ikke.
Der er nu tegnet 1/i af, hvad der behøves, og mere opnaaes
ikke. Lad os tenke os, at Her kan tegnes 1 million, og at resten
maatte laan6B, hvorledes skulde Baa nautesikkernsH kunne ovnaaeB
hos aktieeierne. Ingen vil binde Bin eiendom Baai66sB. Aktieeierne
vil ogsaa i lengere tid komme til at undvære renter, ja endog selv
komme til at maatte betale renter og afdrag. Kand. Schmidt har
beskyldt os for tilsnigelser i beregningerne, men taleren kunde ikke
forståa, at disse var vaaviBte. At banen skulde være en fare
under en krig var en meningsløshed. Taleren kunde dog med
Broch ikke forståa fordelen i at laane penge til 5 % og kun faa
3 % igjen.
Efterat endnu et par talere havde udtalt sig, henstillede diri
genten efter forslag af Frølich til forsamlingen at frafalde tanken
om at fatte rsBolntioner, men at anse de diskussioner, som var fore
faldne, som et tilfredsstillende udbytte. Derimod foreslog han, at
forsamlingen skulde udbringe et hurra for det sammentraadte stor
ting, paa hvis beslutning jernbanesagens skjebne nu beroede. For
samlingen skiltes derpaa ad med et tredobbelt hurra for stortinget.
Den 15 februar 1851 var folk i Ullensaker, over hvis eien-
Homme jernbanen skulde gaa, samkaldt til møde paa Trøgstad
for at tegne sig for grund til jernbanen mod jernbaneaktier
i valuta. De fleste af vedkommende jordeiere var tilstede. —
Thranitere, som ogsaa var tilstede, arbeidet imidlertid sterkt imod
banen, saa mange, som havde tenkt at tegne aktier, undlod dette,
refereres der. Aktietegnerne var upraktiske luftkastelbyggere. Smaa
diiiF6ii6 langs banen vil66 blive o^iBirl^t ak kapitalen til herre
gaarde. Arbeidsklassen vilde trenges tilside og ikke faa anled
ning til jordvei. Transportkjørerne og disses hygge og glede ved
kjøringen vilde ødelegges. Ingen, som havde hest, vilde vel over
lade indtegten av denne til jernbanen. Indtil 7 aktier blev tegnet.
Behandlet i Christiania bystyre var jernbanesagen
gaaet over fra privat til kommunalt omraa66 og samtidig stillet
til doms for Christianiaborgerne. — Sagen var indkommet
til magistraten fra Handelens Venners jernbanekomite under
8 december 1850. — Selskabet androg om kommunens med
virkning til jernbaneanlegget med tegning af aktier for 100 000
spd., eller en 20de del af anlegskapitalen. Betalingstiden skulde
være i 40 halvaarlige terminer, beregnet paa en aarlig udgift
for kommunekassen, stor 5 000 spd. Anlegget var beregnet
til at koste 2 160 000 spd. efter det engelske tilbud, nemlig
til grund 135000 og til byggeanleg med tilbehør 2 075000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
