Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
begge «akademikere», havde baade Stang og Schweigaard ladet
sig rive med af strømmen, «materialismen». At næringslivet selv,
inden sine egne skulde have repræsentanter i regjeringen, var
endnn dengang utenkelig og vilde været betragtet som en util
givelig, mer end nærgaaenhed mod akademikerne og disses for
nemste domæne.1
Om selve reformarbeidet og dets seirrige resultater er foran
i I del i hovedtrek gjengivet.
Det har sin interesse ved siden af «fra galleriet» at faa et kri
tisk indkik, hentet fra samtiden, i debatterne paa næringslivstingene.
Vi henviser i saa henseende til «Andhrimner», hvorfra bl. a. optages
etterfølgende revue af Henrik Ibsen: «—« — Det var Bankeommiteens
Indstilling om Ophævelse af Rentelovgivningen af 1842 (I, 277),
der forhandledes. Hvem kjender ikke denne berømte Lov, under
hvis beskyttende Vinger vore «Pengemænd», Disconteurer, eller som
uopdragne Mennesker kalder dem, Aagerkarle, har mangfoldiggjort
sig og ere blevne fede og trivelige, medens den «frie Nordmand»
har havt den frieste Frihed til at omsætte sin rørlige og urørlige
Eiendom i klingende Mynt, og end yderligere at frigjøre sig for
alle materielle Laan6, som stillet sig i Veien for Opnaaelsen af den
absolute Frihed, som jo, philosophisk taget, bestaar i Frihed for Alt,
og som derfor ma^sli^Bt er at opnaa i Gjældsarrest. — Dette synes
imidlertid ikke at have tiltalt Folket. Naar saaledes t. Ex. en Mand
ved velvillige Disconteurers Bistand er bragt saa nær henimod den
«absolute Frihed», at en gammel Skjorte og et Par forrevne Buxer
ere de sidste og eneste Baand, som udelukker ham fra den oprinde
lige Naturtilstand, saa er alligevel i de fleste Tilfælde bemeldte Mand
utilfreds med, at Disconteuren tilslut frigjør ham for disse Forbin
delsesled med det Concrete og lader ham paa egen Haand kjæmpe
sig videre fremad mod Frihedsidealet. Denne Uskjønsomhed hos
Folket ligger, som Hr. Stabell meget rigtig bemærket, i Mangel paa
Skjønsomhed og Indsigt i Sagen, og han fandt det derfor «upas
sende for dannede Mænd (stortinget) at lytte til den raa Hobs Skri
gen og lade sig paavirke deraf».
Vißßs 016 n6talts Btadsll i 1851; kan 6sn Baiuius Btadsll, 80in
settelse af «ste Contoir for det Indre» fra 1827, som igjen var en fort-
settelse ak finansdepartementets kontor «D» fra 1823. Fremdeles i skridt
med næringslivets udvikling blev der af indredepartementet efterhvert
udskilt særskilte afdelinger: 1862 post, 1855 telegraf, 1858 handel-
sjøfart og konsulatvesen, 1860 marine- og postdepartement, 1865 jernbaner,
1867 brandforsikring, 1868 2det indrekontor, 1876 statistik, 8. a. veikon-
tor og jernbanekontor.
1 Frølicb var paa tale, mens man imidlertid begrenset sig til at tilkalde
ham til finansielle konferancer paa slottet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
