Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
kjøb af sit eget vand, blev vedtaget i bystyret 26 februar 18 8 5
mod 1 stemme, Tho. Joh. H6ktv6. Frølich var død. Undfalden
heden fra byens side maa vel delvis tilskrives, at den foran
omhandlede af Nydalen mod byen anlagte sag var vundet for
Compagniet saavel ved underretten som ved stiftsoverretten —
omend her ikke enstemmig og med bare 1 af dommerne absolut
i modpartens favør — og var opført til foretagelse ved høieste
ret. — I bystyret gik beslutningen imidlertid ikke igjennem uden
ialfald protest. Der refereres :
Som inhabile i sagen fratraadte 7 repræsentanter. Ordføreren,
Schweigaard, foreslog, at forhandlingerne skulde holdes for luk
kede døre, fordi sagen var inde for domstolene, og fordi han, som
Kav66 clkita^et i kormau^skadskoi-lilinHiiil^si-ns, kau^t dette i ksi
grad ønskelig. Efterat det var gjort gjeldende, at man her ikke
havde med hemmeligheder for borgerne at gjøre, faldt forslaget mod
16 stm. Consul Heftye tog dernest ordet og udtalte, at det fore
liggende krav fra brugseierne var noget af det uretferdigste, han i
sit lange liv kav^s Bts^t paa. Baacls som r6prNßSutarlt og som
skatteyder havde han grundig sat sig md i disse forhold. I mange
aar havde han dertil selv været medeier i et at brugene og været
bestyrelsesmedlem for samme og havde i denne egenskab for sig og
for andre fremholdt, at dette var den groveste uretferdighed, han havde
oplevet. Hele tiden havde det været forudsetningen hos begge par
ter, byen og brugseierne, at byen havde holdt brugseierne skades
løse for vandtabet ved kommunens forbedringer ak vaßclraZet. Nu
derimod optraadte de i modsetning hertil og vilde ikke tillade byen
at tåge en ringe del, som denne selv ved sin opdemning havde
erhvervet. Det er byen, som eier dammen. Byen maatte have sagen
frem til høiesteret. Selv om dommen der, mod formodning, skulde
gaa byen imod, Baa vilde et skjøn ikke kunne tilkjende byen noZsu
sum, som tilnærmelsesvis kunde komme op mod den sum, som var
forlangt af brugseierne. Han mente, at brugseiernes resultat vilde
blive ingenting. Borgermesteren, Rygh, mente, at kravet var übil
ligt. Det havde været en stiltiende forudsetning fra begge parter, at
byens foranstaltninger var bare til fordel for brugseierne. Forud
setningen var saa likefrem, at man havde ikke engang tenkt
paa nogen kontrakt. Dette var imidlertid en altfor kostbar
feil. Men nu burde man ikke udsette sig for et tvivlsomt udfald i
høiesteret, og heller ikke kunde man vide udfaldet ak expropriatio
nen. Overenskomsten burde derfor vedtages, Baa fik man da
en ende paa sagen (!). Stang mente det samme. Andresen
fastholdt, at byen havde ret til vand fra Maridalsvandet ifølge sine
privilegier fra dens anleg 1624. Lsktvs katßloZ, at li ruz B
eierne i 1856 og 57 havde fundet alt i sin orden og
var dengang glade over den ved byens foranstaltning forskaffede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
