Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
«alle tider», føies der til, have vand nok. Men daaHs nu og da
maatte der spares paa forbruget.
(^a<lsd6lvBninF.
Helt nede i 1819 var en tysk optatnin^ at gadebelysning,
at den burde bekjempes og af forskjellige grunde : Af teologiske,
fordi gadelygter var en indgriben i Guds orden, som bestemte,
at natten skulde være mørk, at sanitære, fordi oxl^Bt6 gader viiHs
lokke folk ud om natten, saa man herved vil66 paH6rg.F6 sig
snue, forkjølelse, halse- og Irni^6B^6oiuill6, AlFt m. m., g.k moralske,
fordi tr^^tkn for mørket, som er en 6i-ivk^6r til at lade være det
Christiania gasverk 1858.
onde og gjøre det gode, da vilde borttages. Endelig vilde oplyste
gader tåge glansen fra k6Btillninin^tioner til at styrke national’
følelsen og med den følge, at folk vilds miste ksdrelaiK^l^WrliA
heden. Hvor langt ned i tiden en lignende opkatnin^ inaatts
have fundet sted i vort land, vides ikke, men i ethvert fald før
midten af det 18 aarh. havde Norges hovedstad gadelygter og
endog lygteinspektør. Mod slutten af 30 aarene var byen naaet
helt op til det ikke uanselige antal af 224 Iv^t6r. Herat var
nogle «hengende» tvertover gaden. Med heiseindretninger var
disse dyrere i anskaffelse, 112 kr., end de «staaende», som andratt
paa et stativ, heftet til husveggen, kostet 40 kr. Den ufuld
komne belysningsvedske var tran, linolje eller rapsolje. Afstanden
mellem lygterne var indtil 94 m. De holdtes tendt indtil kl. 12
mdn. «Lampepudsere» var byens vegtere. En i 1837 nedsat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
