Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Kommune i Forbindelse tned den sjeldne Kunstner, Chateauneuf.
Jo mere hans Kirkeproject sr vurderet og yndet, jo mindre vil et
andet, selv i og for sig tolt^6!ißtkrll6t Project, finde Indgang. At Cha
teauneufs Plan ikke kom til Udførelse vil blive Gjenstand for en
stadig Beklagelse.»
Under 14/io 51 indstillet formandskabet med 8 mod 3 stinr.,
haandverkerne Binneballe, Bing, Schou, paa bevilgning af 10,000
spd., foruden de før bevilgede 85,000, betalbart ved laan paa 40
aar af oplysningsvesenets fond. Hvornest beløbet 23/io 51 bevil
gedes af bystyret.
I bystyret forelaa der fra Binneballe, tiltraadt af Bing, et skriftlig
separatvotnm, som gik ud paa, at byen for indtil 80,000 spd.
maatte kunne faa en kirke, som i alle henseende vilde svare til
berettigede fordringer. Svarende til dette beløb forelaa der 2 udkast,
fra slotsintendant Linstow, det billigste af alle de fremkomne udkast,
og fra arkitekt Nebelong. lutet af disse vilde gjøre byen skam.
(—(— Linstows udkast. var foranlediget af Frølich, som i vort kol de
klima fraraadet kuppelkirke —). Den saa anerkjendte Nebelongs
udkast var at foretrekke. At anvende 95,000 for det, man kan
opnaa for 80,000, var at borte>HBls tn3iu6sr. Heller ikke vil6s 95,000
strekke til, naar hensyn toges til forskjellig inventar, som ikke var
optaget i overslaget. Tomten, ovenikjøpet uheldig i arkitektonisk
henseende, havde paaført byen unødig store udgifter. Heller ikke
vilde Chateauneufs, af v. Hanno omarbeidede tegning blive en pry
delse for hovedstaden og en ære for den tid, som havde opført
den. Men tvertimod dette, vilde den hos efterslegten vekke saare
ufordelagtige tanker om den nuværende tids smag og arkitektoniske
dygtighed. Saavel Nebelong som Linstow havde begge udtalt dette.
Desuden havde Grosch og Schirmer erklært sig for, at under
121,439 spd. kunde kirken efter Chateauneufs tegning ikke udføres
for, uden at være til skam for kommunen. Reduktion i dette beløb
kunde ikke finde sted, uden at kirkens karakter blev borttaget og
det hele blive et raat forsøg, et raat murverk. 81. a. var i tilbudet
tra et teglverk forudsat, at profilsten kunde leveres med en unøi
agtighed paa 1/i1/i tommes større eller mindre tykkelse. Hannos
udkast, som var negtet gjennemgaaet af nogen sagkyndig, havde i
det hele «simplificert» den oprindelige tegning, hvilket bystyret alt
saa vilde gaa med paa med tilbundne øine. 81. a. var hugne ind
fatninger erstattet af sammenskruede jernstenger eller ombyttet med
teglsten, emporer af sandsten var erstattet med fyldingspanel og den
rige og rvnuinsliZs uovsHportal forenklet til to smale tarvelige Hsrs.
— Trods alt, var det imidlertid st tilfredsstillende udbytte ak riv
ningerne, at indsigt i byggeforetagender herefter vilde mer komme
til sin ret. Som iethvert fald mer sagkyndig end flerheden ak bysty
rets medlemmer, havde Binneballe følt det som sin pligt at dissentere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
