Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
1723 private, men blev i 1849 solgt til Akers kommune for
16,000 kr. Efter i lengre tid at være forsømt med vedligehold,
blev dens brug for gudstjenester tilsidst ikke tilladt. Kirken
henstod nu som et «gammelt skrammel». 81. a. udtalte Carl
Johan om den, at den er en raa stenbygning uden andet verd
end som materiale for en eller anden oldgransker, som maatte
komme derind. Endelig blev der fra kirkelige autoriteter movert
om at kaa, den sat iBt^nd. Vktsr forgjeves forsøg fra Akers kom
mune paa at faa en del af udgifterne ved istandbringelsen over
paa Christiania Bymarks indvaanere, besluttedes U 52 med 19
mod 13 stem., at kirken (med tilslutning ogsaa fra personshold,
hvor en slig forstaaelsesløshed ikke kunde været tenkt) skulde
nedrives, — for at skaffe bygningssten til en ny kirke, hvis den
gamle da ikke kunde selges til Christiania for 28,000 kr. Mod
nedrivningen reiste der sig i Christiania et sandt «ramaskrig»
(«I gamle Dage var det Troldene, som gik løs paa Olafskirker»)
hvis lykkelige følge blev, at det forlangte beløb i Christiania,
ad kommunal 24,000 og privat vei 8000 kr., blev tilveiebragt.
Hvornest imidlertid Akers kommune forhøiet sit prisforlangende
til 32,000 kr. Bystyret fandt under 31/7 52 ikke at kunne forøge
sin bevilgning, hvorimod beløbet ad privat vei, særlig ved mel
lemkomst af «Foreningen til Norske Fortidsmindesmærkers Beva
ring» blev tilveiebragt. Endelig, 2/i2 52, kunde kirken nu over
tages af Christiania kommune, men med forbehold fra Akers
side om selv at beholde tiende og graverbolig samt ret til i 50 aar
at benytte kirkegaarden afgiftsfri. Dertil føiedes forpligtelse til ikke
at rive kirken, dette, som Aker selv fra først af havde besluttet
at skulle ske. Restaureringen blev udført i 1858 for kr. 51,585,25,
foruden et tilskud kra Christiania Sparebank, 36,000 kr. Til
resterende arbeider fornødigedes imidlertid 20/i 60 en tillegs
bevilgning, 22,000 kr.
Blandt de forskjellige kommunal-kirkelige reformer i Chri
stiania i midten af forr. aarhundrede var opførelsen ak grav
kapeller af indgribende betydning. Foruden at gravkapellerne
betød afløsningen ak den megen tid, som de langvarige «lig
begjengelser» medtog for «ligfølget» (I, 154), havde disse sin
største reformative rekkevidde paa familievelværets og det
sanitære omraade. I saa henseende fik gravkapellerne nemlig
afløst de ligefrem rystende forhold, at de afdøde blandt forste
dernes befolkning blev henliggende i mer end dagevis, inden
II del, 3. — Frølich og hans Samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
