Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Kjelderen og grunden skulde helst opføres af vedkommende arbeider
Belv. Af laan til naiv bygning, 200 spd., skulde der svares i rente
8 spd. og i afgift for grnnd, V* maal, 1 spd., til vedligehold og
assurance m. m. 2 spd. Tilsammen i husleieudgift 11 spd. (44 kr.)
pr. aar. «En ak Byens l?orma?nd havde meddelt (til forslagsstilleren),
at St. Hans Haugen var Byens Eiendom og vilde sandsynligvis
blive skrivet til dette Formaal uden Betaling.» En arbeiderkoloni
blev der intet af. Snart efter havde byens haandverkere brug for
Haugen for at erholde større plads for sine bedrifter. Det angivelige
tilbud fra disse, 7000 daler (28,000 kr.) blev imidlertid ikke mod
taget. Større fare indeholdt et senere tilbud fra Christiania første
byggespekulant om kjøb af Haugen, angivelig for 14,000 spd. Han
var den første, som viser sig at have forstaaelse af stedets penge
verd paa grund af dets naturskjønhed. T 1857 var eudvidere et
forslag fremme om at gjøre Haugen til kirkegaard. — Mod alle
disse anløb stod Frølich paa vagt. Frølich fandt ingen at de til
budte summer fristende for kommunen og hevdet, i lighed med
hvad han havde set i udlandet, at den herlige plet maatte bevares
som et felleseie for byen i sin helhed og i dette øiemed beplantes
og tjene som et fri- og hvilested bl. andr. for byens arbeidsfolk,
«som her kunde have anledning til at tilbringe nogle stille timer i
naturen.» En lattersalve var svaret, — en naken bergskolt skulde
kunne beplantes og arbeidere skulde trenge stille timer i naturen,
dette var uhørt. Latteren blev imidlertid af Frølich besvaret med
et slag i bordet og med erklæringen om, at Baa skulde ske. Han
vilde bekoste beplantningen selv, hvis en anden vilde bekoste inde
gjerdingen. 1 1854 15/ii besluttedes imidlertid, men under sterke
rivninger med 8 mod 4, at Haugens vestre side skulde indhegnes
og beplantes. 600 spd. skulde hertil søges bevilget af auktions
fondet (bevilget ved kgl. reß. at 26/5 55, men først udbetalt juli
1861). Intet blev dog foretaget. Hvorfor Frølich i 1856 paa egen
bekostning begyndte beplantningen ved Bin søn, gartner Fritz Frølich
og i stor maalestok (treplanterne maatte forskrives fra udlandet).
Til den første vånding ak trærne kjørtes vand. fra nærmeste vand
post paa Akersbakken, mens han det andet aar Jod gjødselvand til
føres plantningen fra sit landsted Lovisenberg. — Med dette var altsaa
Sankthanshaugen reddet for byen, for dens sundhed og skjønhed. 1
Senere lod Frølich plante et lønnetre paa den nuværende Sankt
hanshaugplads, samtidig som han formaadde Selskabet for «Chri
stiania Byes Vel» til sammesteds at hensette en benk for spad
serende.
ve endelige deplantnin^er at Banktnaußnauzsn kar kor kommu
nal re^ninZ kundet Bted tra 1876—86 kor et samlet dslsd at omkr.
1 Den betydning, Frølich lagde i Haugens beplantning, kan belyses med.
at, da han første gang opdaget, at de unge planter var rukket op over
østranden af den lille slette (exercerpladsen) paa Haugen, lod han, en
af de meget faa gange i sit liv. kjøbe 1 flaske champagne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
