Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Samlet verdi: 5965 spd. 8 Fartøier har havt Tab, 4 Gevinst, 1
er endnn ikke kommet tilbage. 1 er totalt forlist 24 Miil fra Land.
Mandskabet har reddet sig i Baad til Hammerfest.
En anden art sjøbruk er indsamling at ta ng. Langs havet
uH^sr denne fra alders tid og til nu et ålment anvendt kreaturfor.
I raa tilstand spises tangen af «udgangerfaar». 81. a. paa «Hol
mengraa» i 8. B. amt det eneste ernæringsmiddel for disse. Kogt
anvendes tangen for storfæ og griser («grisetang».) Paa
Island og vistnok ogsaa i Norge har tang, vel helst i nødsaar, ogsaa
tjent som menneskeføde, «søl». Som gjødningsmiddel er tang af
uundværlig betydning for det vestenfjelske Norge, hvad enten som
skaaren tang eller som «ræketang». «Tare» har udbredt anvendelse
som «stop», istedetfor halm og er meget at foretrekke for denne.
En vis slags tare formenes at have samme forverdi som kløver.
Af ræketang fremstilles i de senere aar jod.
Bergbruk.
Udvinding af malm af berg, grubedrift, kan i Norge sikkert
paavises fra 1490 i Sandsvær. I Dronning Margrethes tid skal
der, men mer usikkert, have været et kobberverk i Søndhordland.
Rationel grube- og hyttedrift tog med indkaldelse af tyske
bergmend sin begyndelse i 1526. I 1539 udgik den første berg
anordning. Først fra midten af det 17. aarh. fik norsk bergbruk
nationaløkonomisk betydning, omend nedigjennem tiden under
sterkt vekslende held.
Hvad de forskjellige malmarter angaar, naaed fremdriften af
den vigtigste malm, jern, i 1781 helt op til 8000 tons rujern og
støpegods. I 1813— 17 var den nede i 3500. 1 1845 steget til
10 000 tons, udgjorde produktionen i 1870: 5200 og var i 1873
nede i 1400 tons. — Mens jerngrnber og jernverker i 1865 syssel
satte 1700, var dette tal i 1870 nede i 654 mand. I 1875 var
fremdriften atter oppe i 28 805 000 klg., til en produktionsverdi af
275 000 kr. og drevet af 253 mand. — Efter jern kommer kobber
som vort betydeligste bergraaprodukt, men drevet med høist veks
lende held. — De første kobberforekomster af nationaløkonomisk
betydning blev fundet i 1631 i Kvikne, i 1636 paa Ytterøen, i
1644 paa Røros og i 1652 i Meldalen, Løken. — Den største del
af kobberet udføres. I 1840 udførtes omtr. 9000, i 1846 omtr.
3500 sk®. I 1868 udgjorde produktionen af kobbererts 14 739 000
kg. til verdi af 598 000 kr., med arbeidsstyrke: 846 mand. 1
1875 indeholder de samme talposter : 12 410 000 — 694 000 —
"493. — Produktionsmengden af svovlkis udgjorde i 1868:
62 985 000 kg., til verdi 1372 000, ved antal arbeidere 786. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
