Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Isexporten udgjorde i 1844: 25, i 1845: 10 og i 1846: 2072V2
cm. lest. I 1851 var udførslen steget til 8973, men var i 1855
gaaet nsd til 1189 cm. 1. Hovedexporten foregik fremdeles til
England, i 1851 med 7277, største kvanta, i 1855: 1189 cm. 1..
laveste, og til dette land i 8. a. eneste udførte ismasse. Foruden til
England, udBkibst vi i 50aarsn6 is o^Baa til Preussen, Danmark,
Altona, Hamburg, Bremen, Hannover, Frankrig (nest største 116’
førsel), Spanien, Portugal og Algier. Aarsagen til nedgangen i
50-aarene antoges at være konkurance fra England, forlidet skibsrum,
foraarsaget af de stigende trelastfragter samt, og vistnok særlig^
paa grund af en planløs drift, som altfor kostbart foregik uden
rationelle driftsindretninger eller kunstige isanleg. Hvad markedet
angik, maatte dette, blev der anvist, kunne udvides til Indien og
s. Amerika, hvor n. Amerika liavds sin omsetning. Naar uu<ltgB6B
den begyndelsesvise og primitive drift tra selve «Folgeformen» (se I.
108), omend ogsaa forsøgsvis fortsat ogsaa omkring 70-aarene, til
hører vor istrafik kyststrekningen øst fra Lindesnes til Svenske
grensen og i størst kvantitet tilknyttet Kragerø (1851: 2960, 1855:
369 cm. 1.). Fra Kristiania udskibedes i 1851: 7og i 52:’ 2 og i
53 55 : 0. — Mens i8 endnu i 50-aarene karakterisertes som «en
hos os verdiløs gjenstand», udgjorde exporten i 1875: 126 000
tons. Is som nationaløkonomisk verdiobjekt er særlig tilknyttet
dens uudtømmelighed i masse og selvproduktion. Uanset, hvad
der tages ud det ene aar, er raaBtokkst i ukormindBk6t mengde det
følgende af sig selv reproducert.
Vandmassen selv i skikkelse af fossekraft havde til over
midten af forr. aarhundrede ingen betydeligere anvendelse, udenfor
hvad der tilhører omraadet af datidens primitive mølle- og
sagbrug (I, 11). — Til belysning af, hvor tilnærmelsesvis verdiløs
fossekraften selv ned i slutningen af 50-aarene var, kan bedst
tjene nedenstaaende tilbud om kjøb af Norges i nutiden for
mentlig mest verdifulde vandkraft, Sundfoss (I, 482, 551):
Tokerud i Sørum 18/2 1856.
«Det forekommer mig, som om De for nogen Tid siden spurgte
mig, om der fandtes i Nærheden af mig Vandfald, livori kunde
anlægges Brug m. M. I Anledning heraf vil jeg underrette om, at
der strax nedenfor Blakersund er et saadant tilsalgs, hvormed følger
4 å 5 Naal Jord, som er dyrket, men i længere Tid vanbrugt.
Faldet er beliggende i selve Glommen i dsn saakaldte Sundfos.
En Mand, der hed Hals, kjøbte dette i den Hensigt at anlægge der
Mølle- eller Saugbrug, som maa gaa msd Undervand. Vandhjulet
maa være at den LsßkaKennsd, at det kan hæves eller synkes, alt
eftersom Glommen stiger eller falder. Ved høieste Vandstand har
II del. 9. — F. H. Frølicli og hans Samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
