- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Anden del /
150

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150
bl. a. i 1847 gjennem «Sydhavsekspeditionen» (s. 126). Dem
pende mod mismod og forskrekkelse, samt forat veilede publikum
om, at man ikke maa tenke sig aktieselskaber andet end som
ideal- patriotiske foretagender, finder Morgenbladet sig derfor
foranlediget til 1/n 47 at skrive: «Associationer ved Actier er
foruden dette (Sydhavsexpeditionen) kun lidet i Velten og turde
herved have faaet en Dæmper, som vilde være at beklage, naar
meere end Haabet om Fordeel, end sand Interesse for H6vi66iß6
af Fædrelandets Næringsveie, for en stor Deel herved hos 2661-6
af Actietagerne vistnok var Tilfældet, har begrundet den. »
Nationalt og nationaløkonomisk mer berettigede industrielle
foretagender end nyttiggjørelse af skogaffald og fiskeaffald til
fremstilling af treolje og fiskeguano, er vistnok aldrig reist i vort
land, knyttet som disse er til Norges vigtigste næringsveie, jord
bruk, skogbruk og sjøbruk.
D6H 1101-B^6
Ogsaa med belysningsmidler stod det i midten af det 19
aarh. primitivt til. Karakteristisk i saa henseende er det bl. a.,
at i nær?, forfatters hjem i hovedstadens centrum, Kirkegaden
34, havde familien til daglig, husmoren, hendes hjelperske i hus
flid og den talrige barneflok, hver med sit arbeide om det samme
bord, alle tilsammen bare det samme ene talglys til belysning.
Skulde der være bal eller anden større festlighed, vardetaltid gjen
stand for indgaaende overveielse, hvorvidt der i lysekronen skulde
anvendes talglys eller i valg med disse de saa kostbare spermazet
lys (stearinlys forefandtes endnu ikke). Til søndags nede i stor
stuen anvendtes moderatørlamper, med «lampeolje» (fedolje)
som belysning. Photogenlamper hørte til 8^6i661i1i6H61-. Paa
bygden (lenge ogsaa i byer) var belysningsmidlet, foruden «peis
varmen» og den tl-2Hitioii6ii6 tyristikke,1 det I^6miH6ig.V6H6 «6vp
1 Eiler Sundt skriver om «tyristikken» :« — naar man paa en saadan Af-
ten kommer ind i Bondens Stue, bliver man vaer i Midten af Huset en
Lyshat (Røgsup) med Kør, som gaar op igjennem Loftet til Taget. Under
Hatten NNu^er en Jernplade med brændende Rod-Spik (sinaahugget Tyri
eir. Tjæreved), der skaffer Huset en deilig Belysning, kring hvilken man
ser Mandfolkene og Kvindfolkene hver med sit Husflidsvirke. Hvad der
egentlig lyser i dette lille Baal af Tyri, er sagtens det Stof, som vi i de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/2/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free