Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
af tabet, som maatte falde paa dem. Andre medlemmer at direk
tionen var derimod af den mening, at tabet fik gaa ud over dem,
som havde at bære det, aktionærerne, og ikke over dem, der som
ulønnede havde baaret dagens byrde for fabriken, hvilket vistnok
ogsaa var aktionærernes vilje. 1873 Vl2 u6^’or<ls uu^srdaianesii
spd. 10 284, 99V2 3, hvori kapitalkonto 10 000 spd. Sluttelig hen
stillet generalforsamlingen 29A 74 til direktionen selv at svare 1500
spd. og at indkreve 10 000 spd. af aktionærne samt at lade ind
kreve udestaaende fordringer og endelig at foretage realisation at de
ved den nye konkurrance nu nesten verdiløse aktiva med 900 spd.,
hvilket indeholdt det største tab.
St ati s tik. Treoljefabriker i Norge i 1855: 1, i 1860: 2
med 70 arbeidere, i 1865: 7 m. 48 arb., i 1870: 7 m. 71 arb., i
1874: 20, i 1876 ? m. 360 arb.
Det norske Fiskeguanoselskab.
Den anden og med treoljen samtidige nye norske industri
gren af vidtrekkende nationaløkonomisk verd var fremstillingen
af fiskeguano. — Det var affaldet fra fiskerierne langs Norges
kyst, soin denne gang skulde nyttiggjøres til fordel for norsk
jordbruk. Et samarbeide altsaa rnellem industri og to af Nor
ges vigtigste næringsveie, jordbruk og fiskeri. Endvidere var
KBk6Fua.noBa^6n a,k Ba.a,ru6^6t større vi^ti^d.66, som den 0^83.3. be
tød et overordentlig fremskridt i sanitær henseende for Nord
og Vestnorges fiskerbefolkning. — Forudsetningerne for den fa
brikmessige fremstilling af fiskeguano samt den første guanofabriks
historie er følgende.
At det paa land og sjø aarligaars af millioner fisk henslengte
fiskeavfald paa forskjellig vis maatte gjøre opholdet paa fiske
værene vanskelig og nærved uudholdelig er selvsagt. Først og
fremst gjaldt dette fiskerne selv og deres helbred og velvære.
Men samtidig gjorde det ogsaa andre af værforholdene vanske
lige og tildels umulige, idet de svære opsamliger af affald, sun
ket til bunds ødelagde ankergrunden, foruden at affaldet, mens
det 6n6nu tisH paa, van6oV6rtla66ii som en tvk tiv^eiidk masse i
høi grad vanskeliggjorde ogsaa manøvreringen af baadene. Paa
land maatte man dertil vasse til knes i halvraadne affaldsdynger
af torskeraaver og torskehoder. Saa forpestet blev luften, at vege
tationen omkring fiskepladsene, overmettet at gjødselsstoffet maatte
tilføres gold sand for overhodet at kunne give grøde. Folk
deroppe fra beskriver selv disse forhold 8^2,16668:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
