Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
diev grund til oplagshuse og vaktboliger indkjøbt og bebygget i
Kabelvaag, Bolstad, Skraaven og Stamsund m. flr. steder. Paa for
skjellige steder blev der tillige opført «gjeller», stilladser, hvorpaa
fiskeaffaldet paa optrukne snore skulde lufttørkes. Et stort apparat
blev saaledes grundlagt. Til alt bygverk blev der levert tegning af
tekniker Tenggren, svensk. Fra 1856 ansat som fabnkens be
styrer med 800 spd. i gage. Selve Lerosen, nær Svolvær, som
havde dampskibsfart, laa paa 68,3 n. br.
Inden rekken af vanskeligheder og et «uendeligt besvær» med
selve opførelsen af fabriken, hørte først og fremst, at alt maatte
planlegges fra nyt af, dernest Nordlands klimatiske forhold, det
lange vintermørke, byggestedets øde, dets mangel paa materialier,
arbeidshjelp m. m. Ikke mindst var ogsaa tidens minimale kom
munikationer til hinder. Kjedlerne til fabriken blev saaledes, da
is sperret Christianiafjorden, af Frølich med hans egne heste og
folk, eskortert af en af hans kontorbetjente (og hund), gratis kjørt
landeveien fra Christiania til Veblungsnes, Romsdalen, for først der
fra videre ad sjøveien at føres frem til Lofoten.
Fiskeguanofabriken
i Lerosen.
Den værste vanskelighed — og, som det senere viste sig, af
økonomisk dødbringende art — var imidlertid, hvad der hørte ind
under valg af fabrikens maskinerier. Ogsaa denne gang, som
med treoljefabriken, kom feiltagelserne i saa henseende fra den
tekniske bistand inden og udenfor fabrikens ledelse. Efter
mange overveielser og prøver, var man nemlig kommet til at burde
kassere dr. Hansens første patenterte, enkle og billige fabrikmetode,
som bestod i at lufttørke fiskeaffaldet og knuse det paa almindelige
møllestene. En fremgangsmaade, som blev befundet at være for
sinaat stel, noget mer storartet maatte der til. Istedet bestemte
man sig for en af smed Peters konstruert valseknusemaskine. En
af dr. Hansen i forbindelse med Schiibeler patentert maskine havde
ved anßtillede forsøg vist sig at være übrugbar. I den lengre vente
tid, inden Peterss inviklede maskine til 5 a 6000 spd. kunde blive
ferdig, blev den efter Hansens første patent enkle og billige maskine
til mindre end 800 spd., tilføiet et af mekaniker Isachsen konstruert
apparat istedet kor en stampemølle, til foreløbig brug opsendt til
fabriken. Da imidlertid den Peterske maskine endelig var kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
