Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
guanofabriker med 70 arbeidere. I 1865 eftr. Broch: 3m. 45 arb.
I 1870 (eftr. off. statisk.): 4 m. 62 arb., i 1875: 16 m. 362 arb.
Da Frølich i 1859 fratraadte fiskeguanofabrikens direktion til
førtes protokollen i repræsentantskabsmøde 16/i2 59: «Ved at erfare,
at Hr. Frølich er udtraadt at Directionen, fandt Repræsentanterne
sig opfordrede til at bevidne Hr. Frølich sin særdeles Paaskjønnelse
og Tak for den Opoffreise at Tid og Kræfter, som han har vist
Selskabets Anliggender under det hele Tidsrum, hvori han lige fra
Selskabets grundlæggelse har ledet og deltaget i Directionens For
retninger.» — Hertil tilføiet 8. d. direktionen: «Ogsaa Directionens
Medlemmer tillader sig at knytte den varmeste og hjerteligste Tak
for Deres dygtige, utrættelige og velvillige Samvirken i Selskabets
Anliggender.»
Otterelvens Papirfabrik.
Papirproduktion tog sin begyndelse i Norge gjennem 0 1 u f
Bentsens bevilling i 1686 til at anlegge en papirmølle oppe ved
Akerselven. Møllen blev i 1698 overtaget af Gerh. Treschow (s.
134), som sammesteds tillige drev oljemølle, sæpesyderi og sagbrug.
Papirmøllen, som var begunstiget med tol6krili6H samt 6H616t for
papirproduktion i 15 aar, blev, lig al anden datidens industri, ledet
at en Hollænder. Mens Hollænderne samtidig allevegne optraadte
ogsaa som konkurrenter, fortelles det om papirmøllens Hollænder,
at han heller ikke fornegtet sit mandat hjemmefra, men gjorde, kvad
han kunde for at faa fabriken ødelagt gjennem et daarlig produkt.
Gjort opmerksom herpaa at en norsk arbeider ved fabriken, reiste
imidlertid Treschow personlig sammen med arbeideren ned til Hol
land, hvor han ved at skaffe sin mand adgang til hollandske papir
fabriker fik greie paa fabrikationshemmeligheder, som reddet møl
len. — Landets neste papirmølle blev anlagt i 1736 ogsaa ved
Akerselven, ved Beyerbroen. I 1796 var antallet af papirmøller i
Christiania (Aker) vokset til 3 med 100 arbeidere og med aarliZ
produktionsverdi af indtil 17 000 rHI. 81. a. at mangel paa raaBtok,
kluder, var produktet imidlertid ikke tilfredsstillende. Iflg. Kraft
var der i 1815 4 papirmøller ved Akerselven. Mens den ene af
disse før krigsaarene havde en aarsproduktion paa 4500 ris, var
denne i 1815 af mangel paa kluder gaaet ned til 2725 ris. I 1835
var fabrikantallet 8, hvoraf 3 i Aker. Produktionen, som udgjorde
40 000 ris, udfyldte imidlertid paa langt nær behovet, idet der i
1835 indførtes 97 722 og i 1838: 162 119 sk© papir. I 1845 var
antallet 7 med 199 arbeidere. Til de eldste papirmøller i landet
hører ogsaa H. N. Hauges mølle ved Vestfossen. I 1850- 60 var
antallet fremdeles 7 med indtil 188 arbeidere. I 1865 var tallet
gaaet ned til 6, men med 196 arbeidere. I 1870 var antallet af
fabriker det samme, men med et fremdeles stigende antal at arbei
dere, 292.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
