Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
0F82,K har en enestaaende lang kystlinje (i lengde som fra Skagen
til Eom) mod havet, en uendelighed af havne, lige fortrinlige
ved sine dybdeforhold som ved den livde, som dets naturlige
beskaffenhed afgiver, har Norges seilads fortrin fremfor kanske
alle andre land i Europa. Selvgivet maa derfor vort folk og dets
ernæring være knyttet til seilads og skibsbruk.
Hvad det for vor handel vigtigste skibsbruk, udenriks
seiladsen, angaar, saa tok denne sin begyndelse helt tilbage i
vor oldtid med «vikingeskibene» (I 553). Havferder, som langt
fra at være hensigtsløse og med tilfeldighedens preg over sig,
d6rii!lo<l tor6toF6B i bestemte »i6N6<l og med plan, baade hvad
retning og handelsveie angaar. Udførte som de ogsaa blev
med en uforlignelig sikkerhed, ikke alene for selve seiladsens
vedkommende, rationelt efter skrevne seilanvisninger, men ogsaa
med hensyn til forud fast opsatte udgangs- og endepunkter og
med «stoppesteder» underveis og forud beregnet rutetid I Se
kartet. Desto mer maa dette mesterskab vekke eftertidens
beundring, som det blev udført i smaa aabne baade, uden sjøkart
og uden kompas eller i det hele uden senere tiders mange tekni
ske hjelpemidler. Naar disse «sjøfolk» endvidere har lagt sin
vei, bl. a. mellem Island og Norge, istedetfor efter den rette
linje, i bue og samtidig kanske har kjendt til, at buelinjen i
virkeligheden var den korteste vei, har de, uforklarlig for os,
oFB^g, li2,vt korBtgH6iB6 at «Btoroinlc6iB6ilg,6B » .
Efter en saadan gjennem aarhundreder lysende norsk han
delsseilads paa kanske 66 fleste verdenshave, finder vi efter et
foreløbig begyndende forfald, kanske allerede fra det 13. aarh., i
det 17. aarh. resterne heraf i et stakkarslig antal paa 50 betyd
1 I Landnamabok (efter Sturluboks bearbeidelse) heder det hérom: «Baa
siger kloge lUNncl, at ud fra Stadt i Norge er der 7 <!«°li-8 «eilad» til
Horn paa østsiden af Island, men fra Snæfellsnes er der 4 døgrs seilads
til Hvarf paa Grønland i vest (der hvor der er kortest over). — Fra
Hernar Hennø i Manger, Nordhordland) i Norge skal man seile stadig ret
vestover til Hvarf paa Grønland. Man seiler da nord om Hjaltland
(Shetlandsøerne), netop saa meget at man skimter land, men søndenfor
Færøerne, saa meget, at kun øvre halvdel af fjeldene sees, men saaledes
søndenfor Island, at man er nær nok til at se fugl og hval derfra. Fra
Reykanes paa sydsiden af Island er 3 døgrs seilads til Joldulaup i Irland,
i syd, men 4 døgrs seilads til Svalbard nord i Havsbotn, men 1 døgrs
seilads er det til de übebyggede dele («Übygder») at Grønland til Kol-
beii>Be)’ og nordover’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
