Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
1866—70 blev flaaden, foranlediget delvis ved den franske handels
delstraktat af 1865, mer end fordoblet. I 1872—73 udgjorde for
øgelsen 25 500 tons. I tiden 1825— 50 var stigningen, 17 000 til
112 000 tons, forholdsvis sterkere end hele rigets, og var kommet
op i 7 fra SVZ pot.B andel ak den samlede norske tlaa6s. — Mens
byen i 1870 havde 8 dampskibe med tilsam. 1 680 tons, var antallet
i 1875 steget til ’24 med 4 600 tons. Bergen havde i s. a. 20, 7 000
dampton. I 1866 ankom der fra udlandet 252 dampskibe med
76 000 tons, eller Va af den samlede udgaaende tonnage. — Om
andre kom munikationsmi dier se 1 del, samt foran 8. 37.
Handel.
Selv orn handelshistorie, handelslovgivning, handelspolitik,
toldpolitik samt vareom setning er organisk samfiltret i et hele,
vil vi af oversigtshensyn, saavidt gjørlig, fremstille de nevnte led
hver for sig. Om bank- og finanspolitik se I 350, 220 m. flr.
Handelshistorie.
Handel gaar langt tilbage i tiden i Norge. — Allerede helt
fra vikingetiden antog norsk udenrigshandel preget af en verdens
handel paa alle have. Tillige havde den eldste norske handel etratio
nelt preg, forsaavidt som den baade var almen, udgjorde et institu
tionsmessig led i folkets liv til landets bestaaen, og som den foregik
efter traditionsmessig fast optrukne handelslinjer. Rationelt havde
den ved siden af udenrigsferderne ogsaa sine handeiseentrer
hjemme. Et saadant var Skiringssal (v. Larvik) allerede i 870.
Senere blev her som i udlandet byer handelscentrer. Først
Tønsberg i forbindelse med Bjørn Farmands navn, dernest Nidaros,
Oslo og Bjørgvin. En rationel handelsstand havde den første
norske handel ogsaa. Indehaverne var, foruden konger, stor
mend og høiere geistlige tillige saagodtsom hver mand. De eied
skib og ladning og reiste selv med. Sendte de andre i sit sted,
idet det under paavirkning fra udlandet efterhvert ikke lenger
blev anset for at være fornemt for storfolk personlig at drive slig
handelsreise, supercargo, passager og skippertrafik, blev disse parti
cipanter. Altsaa en kommissionshandel, og efterhvert udviklet
til rentebærende kapitalanvendelse i handelsselskaber med reserve
fond. Følgen af denne almenhandel var imidlertid, at det gik
sent med byer og disses vekst i Norge, idet særlig storfolket i
disses kjøbmandsstand saa konkurrenter for sin handel. Af denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
