Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
splid. Alt tilsammen blev det forineget, saa forbundets store felles
«Hansadag» i 1630 blev dets sidste, førend opløsningen snart efter
indtraadte.
Af 66 lande, som kom til at lide under hanseaterveldet, var
Norge vistnok blandt de værst stillede. Som det andet af hoved
afsnittene i norsk handelshistorie fremstiller Hanseatperio
de n sig for os, som følger :
Indledningen blev gjort i midten af d. 11. aarh. gjennem
Suderm endenes fragthandel mellem England og Norge til fortreng
sel for vort lands dengang bestaaende seilads paa vestsiden af
Nordsjøen. Og efterat Tyskernes indførsel af norske varer did
over omkr. 1300 i deres saa meget større skibe var blevet indtil
3 dobbelt saa stor som vor, var den norske handel paa England
et snes aar efter saagodtsom helt ophørt. Englenderne forsøkte
at optage konkurrancen med Sudermendene, men med den følge,
at ogsaa disse blev udkonkurrert, saa den vestsjøiske handel fra
Norge omkr. 1400 var helt i Tyskernes hender, d. v. s. under
lagt det hanseatiske kontor med dettes filial paa Tyskebryggen
i Bergen. Paa lignende vis gik det ogsaa med den danske og
østersjøiske handelsseilads fra Norge, og tilsidst var «kontoret» i
Bergen fra 1429 blevet herre over hele Norges handel. Og ikke
det alene, men praktisk talt gjorde de sig ogsaa til herrer i Ber
gen. De betragtet sig som udgjørende en egen kommune i byen.
De havde sin egen repræsentation, et raad, med saavel admini
strativ som dømmende myndighed. I en egen bydel, «Tyskebryg
gen», som de havde underlagt sig, levet de et afsondret kasteliv,
omend udbredende omkring sig alskens uhumskhed og udøvende
et sandt voldsherredømme mod borgerstand og embedsstand med
drab og ildgjerning i det skjulte og aabenbare, i det mindre og
det største. En sum af udaad som i 1455 kulminerte, da de
drepte lensherren Olaf Nilsson og Bergens biskop Thorleif samt
brendte Munkeliv Kloster. — Uimodsagt, omend frugtesløst, var
alt dette imidlertid ikke gaaet for sig. Kong Sverres tale i Ber
gen 1186 indeholder saaledes en drøi protest mod det indtren
gende tyske velde. Kampen mot det fremmede velde begrenset
sig imidlertid ikke bare til protest i ord og lovparagrafer, men
ogsaa til de alvorligste rivninger og personsfegtninger mellem
borgerne og udlendingerne. Men heller ikke nok hermed, blev
endog skibe overfaldt og fuldstendige kaperkrige med blokering
11. del. U. — F. H. Frølich og hans Samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
