Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»
221
og haandverkere (for de sidste bortfaldt vscl lov at liU 66) kan
blive meddelt handelsborgerskab. Alene gift, medicin og brændevin
og deraf tilberedt drik blev unddraget den almindelige handel. Paa
bygderne blev imidlertid handelen tilknyttet bevilling, men er
efterhvert, ved love af 28/9 57, 26/r> 66, ogsaa her frigivet, omend
indtil lov af 25A 74 med begrensning at et belte omkring byer.
Heller ikke er salg af brendevin og vin tilladt paa landsbygden.
Fra samtidens diskussion om bruddet mellem det nye og det
gamle paa næringslivets omraade har etterfølgende replikker in6sn
«Det skandinaviske Selskab i Christiania» sin typiske interesse. —
Dr. Broch udtaler Ij% 65: «—«— Ethvert menneske maa have ret
til ved eget og families arbeide at skaffe sig det fornødne underhold.
En sætning, som synes saa naturlig, at det næsten er uforklarlig,
hvorledes man i vore tider kan søge at indskrænke den.» Asche
houg var stemt for en tortßat u6vi6elß6 i nNrinZßkrik6llsn, men
med hensyn til graden, hvori man skulde vove at gjøre det, maatte
der gaaes frem med forsigtighed. Asses. Thomle kunde ikke
anerkjende rigtigheden af, at det var uretferdig, at enhver mand
ikke skulde kunne arbeide med sine egne hender, naar det samme
ikke var tilladt ogsaa for aandsarbeide. Forøvrig var det for sarn
fundets skyld, at der overhodet var begrensninger i n26linZßkrik6<^6n.
De gamle begrensninger var dog ikke lenger tidsmessige, men de
burde opheves med forsigtighed. Hvad imidlertid k«anHv6rkßardsi
det angik, saa var der gjennem mestrene adgang til arbeide, Baa
det ikke kunde siges, at det var den enkelte arbeider forbudt at
arbeide med sine hender." Ellers praktiseres det vißtuok tnlHt ud,
at man ernærte sig med sine egne hender, uden at man forfulgtes
derfor. Frølich fastholdt, at haandverksloven at 1839, eller for
26 aar siden, betegnet overgangstilstanden. Naar Aschehoug havde
udtalt, at han heller vikle leve i et samfund, hvor man gik lang
sommere frem mod maalet, end hvor der blev brudt med tilsagn
om dette, for desto hurtigere at nag det, Baa kunde dette nok være
bra nok, men han fandt det imidlertid übehagelig at leve i et sam
fund, som foruretter tnßin6s og atter tusinde, mens det breder sin
beskyttende haand over enkelte paa samme maade, som det tid
ligere fandt sted gjennem laugene. Han kunde gjerne om disse en
kelte, laugsverksmestrene, mod formodning modto^ det, Zaa med
i en Stilling. — — Engang maatte der dog ventes, at den lovgivende Magt
for Alvor begynder at tænke sig noget Andet ved Xæringsfrihed end en
Forflering af næringsdrivende Classer paa Papiret. Ligeledes håves gamle
Traditioner om, at Handelen og Næringsveiene allerbedst skulde trives,
naar man lader Tingene gaae deres egen Gang, og ikke vil regjere for
meget ved Politilove. — — Vi andrage om, at den femte Paragraph i
Lov om Handelen i Christiania af M 8 1838 ophæves. Hvoretter Borger-
skab som Kjøbmænd i Christiania giver samme Adgang som for de ældre
X^dmNNll til at handle med Varer i store og smaa Partier. — H. A.
Ingemann, Th. Scheel, F. H. lrolicin etc.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
