Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
afgjort udestengsel ak de fremmede (kfr. Alex. Bugge) for øie.
med tanken heftet alene ensidig paa at hevde fortsettelsen ak
den norske handel paa norske hender. En politik, som dertil,
ført uden tanke paa nogensomhelst imødekommenhed og udfol
66t med radikale midler, som k. eks. forbud mod de fremmedes
borgerskab, af sig selv maatte gjøre disse . til isolerte folk, til
«fremmede» og dermed i lengden til fienske mod landet. Over
hodet aldrig anerkjendt, offentlig eller privat, maatte det med
psykologisk nødvendighed komme til, at Tyskerne optog «han
sken » og tenkte uden hensyn til Norges vel, udelukkende paa sit
eget og sit hjemlands bedste. Al profit blev hjemsendt, og fat
tigslig, som de levet, blev der dertil kun yderst lidet tilbage af
indtegt ved deres livsophold her. — Eller fremdeles med et andet syn
paa motiverne forden norske handelspolitik ligeoverfor udlendin
gerne, nemlig at vi hverken kunde eller vilde undvære disses udenrik
ske handel, fordi vi selv ikke havde skibe store nok til at overkomme
denne, eller heller ikke, efterat vort vikingeherredømme paa havet
var ophørt, var sterke nok, opfyldt som havene var af sjørøvere,
men alene tilsigtet at bevare den indenrikske mellemhandel for
os selv (kfr. Arn. ItN»ta6), Baa maatt6 i alle tilk6i66 resultatet
at’ et kamp- og konkurranceforhold ligeoverfor et overlegent kapital
sterkt, ikke alene handelsselskab, men europæisk megtig handels
folk, blive det samme nedslaaende for os. — Inden rekken at
de svage vaklende og selvmodsigende feilgreb fra regjeringens
side nevnes eksempelvis rl6vi66iß6N ak de fremmedes ret til han
del bare om sommeren til at gjelde lian66ißvirl<Bomli66 o^Baa om
vinteren, til «vintersidderi». Og dertil ledsaget ogsaa af retten
til at erhverve fast eiendom i Bergen, gaarde paa Tyskebryggen,
maatte begge dele af sig selv tjene til at knytte dem til landet,
modsat ønsket om at holde dem borte. Endnu værre var feil
grebet, omend denne gang kanske mer nødtvunget, fra Kalmar
forliget 1285 med bekreftelsen paa alle tidligere privilegier, for
uden med tilladelsen til krit kjøb med alle landets indbyggere,
baade bønder, borgere og fremmede. Ved forliget i 1294 blev
der fremdeles, foruden en fornyet bekreftelse paa de tidligere privile
gier, ogsaamedgivet de fremmedes arvingervisse arv6r6tti^li666ri lan
det. De fra norsk side til forskjellige tider foretagne handelspolitiske
modstandsforsøg blev i bedste fald bare luft. Saaledes resulterte
saavel toldtariffen af 1316 som den fuldstendige udjagelse af al
tysk handel i 1342 i et nyt frihedsbrev ak 1343, hvorved told
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
