Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
lod. Da Norge ikke havde indfriet sin tilpligtede omsorg for at
landet af mangel paa levnetsmidler skulde lide nød, blev dette
en anledning for Englenderne til at trenge sig md med handel.
Først skedde dette i 1412 med 1 skib. Men dette blev bare en
indledning til, at det tilbageliggende, afsides land, uden byer og
uden andet byttemiddel end vadmel, allerede straks efter blev
oversvømmet med engelske handelsskibe i forbindelse med et utøi
let voldsherredømme fra disses side (s. 210).
Et led af betydelig landsøkonomisk vigtighed ogsaa inden vor
indenrikske handelspolitik er trelastpolitiken. — Efterat
vor indenrikske trelasthandel oprindelig var faldstendig fri, bier
den i forbindelse med handelens koncentration til byerne ved
retterbod af omkr. 1380 henlagt til disse og hermed gjort bun
det, og gjeldende ikke alene for indenriks handel, men ogsaa for
export. Da det imidlertid med exportens sterke stigning, ikke
blev overkommelig for byerne alene at besørge denne, blev der
ved privilegiebrev af 24/s 1443 givet anledning til dispensation
fra disses eneret, og hermed blev trelasthandelen fuldstendig fri
givet. Ved kjøbstadprivilegierne ak 3% 1662 blev trela^texpor’
ten dog atter henlagt til kjøbsteder alene og saaledes igjen bun
det. Naar dette og alle de øvrige begrensninger inden trelast
omraadet (s. 181) fandt sted, saa skyldes dette samtidens formyn
der- og beskyttelsesregjereri, som «landsfaderlig» strakte sine
arme udover al handel og vandel. Alt og alle, bedrifter, byer
og de enkelte kjøbmend blev begunstiget med statstilskud, stats
regulering, monopoler, privilegier og toldsatser. Det var mercan
tilismen, som var rukket herop.
Mercantilismen. Saa trangt var det om «penge» som
omsetningsmiddel i middelalderen, at al privat veksling i hushold
ninger og offentlig til skatter o. lign. fandt sted med naturalydelser
som dvttsmidcisl, eller altsaa tuskhandel var Z^OQNsiu^aasuds. Denne
trang om penge blev menner og mer saa altoptagende, at man tilsidst uvil
kaarlig kom til at antage, at det var penge, o: mynt, som egentlig
udgjorde de privates og staternes «formue» og ikke veritable ver
dier. «Jo større pengemengde, desto større rigdom», blev derfor
løsenet. Og udfra dette syn kom der til at udvikle sig en syste
matisert økonomisk praksis. Hovedlinjen i denne var, at staten for
at blive økonomisk uafhengig og megtig maatte legge an paa inden
sine egne grenser at faa indsamlet flest mulig penge. Dette maatte
ske, foruden ved at hente edelt metal til mynt udaf egne fjeld,
gjennem udførsel af egne produkter, overveiende industriprodukter,
og ved mindst mulig indførsel af fremmede produkter. Hvis da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
