Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
fisk, salt fisk o. lign. (s. 124, 186) —) er torsken (= tørket
fisk) helt fra tidligst at’ vor vigtigste exportvare.
Mens torsken først og fremst fiskes og opkjøbes i Lofoten,
«Vaagestevnet», har hovedudførslen stedse fnndet sted fra Bergen
(s. 228). — Den første u6tsrBsl gik til England. I^6kSlB6iB!N6llA<i6ll
kan ikke opgives. [— Til belysning at kvad der nikdZik til de en
kelte husholdninger kan eksempelvis anføres, at Edward 1 engang
bestilte 10 000 torsk, 20 000 stokfisk samt 20 lester røkesild og 20
barrels stør. En engelsk biskop brugte vinteren 1289 —90 hver
uke 24 tørfisk, til en pris af 2 8. 6 d. Til jul kjøbtes for 27 sh.
Om fiskepriserne hjemme i Bergen vides, at islandsk skreid Otnlcr.
1200 betaltes med mest 5 øre pr. 120 stk. Omkr. 1400 betaltes
1 lest (= 12 ak%) med mindst (?) 7 £ 15 sh. I Lodon kosted
første klasses fisk 1 penny pr. stk., for 86ouuda 3 quadranter, for
tredje rangs 1 obol, for daarligste sort 3 for 1 obol. Inde i Eng
land var priserne høiere (tilbragt did delvis paa hesteryggen). Der
betaltes i 1290 for 24 stokfisk 2 s. H d., eir. IV4 d. pr. stk. Over
jul dyrere, var prisen 4 d. pr. stk. I det 14 aarh. var prisen
steget sterkt, eller til 5 d. pr. stk. I Tyskland var priserne kan
ske lavere —]. Tørfiskeus hovedmarked er senere blevet Italien og
Østerrig (Triest). Klipfiskens bedste marked derimod Spanien (Barce
lona). Af tørfisk udførtes i 40-aarene Vs til Holland, hvorfra den
gik videre til Rhinlandene. 2/s gik til Middelhavet.
Udførslen af fisk udgjorde i 1756—60: Tør, røket og klip
fisk: 57 000 sk®. — tran: 14 000 tdr, — Paa de samme poster i
1804—06: 110 000, 35 860. — 1815— 58 015, 19 193. — 1846:
172 014. Det fremgaar heraf, at fiskeudførslen er steget siden
1814, uagtet fisken samtidig havde forladt kysten søndenfor Stat.
Forklaringen er, tilføier Tvethe, at der, trods alt, har været fisk
nok i havet at tåge af til at dekke den stigende afsetning. — I
1851—55 blev der udført af tørfisk og klipfisk i 1000 kg.: 16 423
og 14 105. I 1871—75: 18380 og 30 180.
Sild har været fisket i umindelige tider (s. 124) i Norge.
Vistnok har der imidlertid ikke fundet synderlig udførsel sted før
i slutng. af det 13 aarh. med det ved Baahuslen ved samme tid
opdukkende sildefiske. «Hid stevnet Tysker, Dansker, Englender
og Hollender». Først med Hollenderen Beuchels nye metode fra
1416, at salte silden, — før blev den tørket eller muligens
røket — optreder den imidlertid som en hovedexport ved siden
af tørfiskexporten. Særlig fra det 16 aarli. inaa omfanget 3.t Bil6e
udførslen have været betydelig, idet Ped. Claussøn skriver, at
der til sildefisket paa «Viigsiden» hvert aar mødte op «mange
Tusinde Skib fra Danmark, Tyskland, i^riMnH, Holland, England,
Skotland og Frankrige forat kjøbe, og finge de alle overflødig nock».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
