Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
-
— Dens første vei gik sydover til de skogbare distrikter omkring
Elbens munding og Nederlandene. Allerede snart efter forlagde
imidlertid exporten sin kurs vestover til England, som trengte
et lettere tremateriale at tilvirke end sit eget haarde eketømmer.
Forøvrig var det ikke bare mer eller mindre übearbeidet hustøm
mer og mastetrer, som tilførtes England, men skog ogsaa i for
edlet stand, som planker, bord, spærrer, skibe m. v. i — I 1253
forskrev Henrik 111 200 norske furubord til paneling i sin søns
værelser paa Winchester slot. Samtidig blev der overført ogsaa
1000 norske bord til paneling af rum i Windsor slot. —]. —
Egentlig storexport af trelast fandt imidlertid ikke sted før i
forbindelse med Hollenderne (s. 212), men for fra da at blive en
hovedudførsel ved siden af fisken. — Til tab for vor skibsfart
og industri har imidlertid Hollenderne stedse i sine «hollender
koffer» eller «smakker» selv ført tømmeret, og i übearbeidet bare
4-huggen stand, hjem til sig for der ved landets egen naturkraft,
vind, at foredle dette til hjemmebruk (til diger) samt til videre
export udover Europa. — Altfor meget var til en begyndelse
fordelen ved vor trelastudskibning gjennem privilegier o. lign.,
ikke at tale om det foran omhandlede strandhug, paa Hollen
dernes side. Og ikke alene var udbyttet delt med disse, men
ogsaa i disses dele med Skotlenderne. 1 gjensidig aftale
hentet nemlig Hollenderne gran i landet øst for Lindesnes og i
det Throndhjemske, mens Skotlenderne hentet furu i det vesten
fjeldske Norge. Fra den mer almene indførelse af vandsagene
(s. 181), ved hjelp af hvilke vi selv kunde udføre foredlet last,
blev fordelen ialfald, efterhvert som vi gik frem i sagbruksteknik
og hermed i konkurrancedygtighed, delt med de fremmede. Og
fra denne tid af blev skogexporten mer og mer en almen guld
grube for Norge og snart sagt for hver inand i landet, fri som
den var. Navnlig var og blev dette tilfeldet før suverænitetens
formynderindgriben (s. 181) mod skogbruket i det hele og navn
lig mod oSN<l6rn6B kri ret over Bin skog og mod den industrielle
kri udnyttelse af skogvirket. [— Ikke mindst var det meningen,
at denne indgriben skulde komme byerne tilgode (s. 217) En fordel
som ogsaa i særlig grad kom dem tilgode gjennem defensions
skibene i 1628 (s. 236) samt ved Londons brand 1666, som «Nord
mendene varmede sig godt ved.» —], Og saa langt gik det
med formynderiet, at bl. a. aktiv export af trelast tilsidst var
gledet Nordmendene selv udaf henderne og var gaaet over paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
