Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
191341. — 1839: 272 207. — 1842: 263 972. — 1845: 286 439.
I kubikmeter, efter Broch, udgjør udførslen i 1815—19: 632 460. —
1835—39: 945 740. — 1840—44: 1 042 880. — 1865—69:2 131360.
— 1870—74: 2 347 490
Mens trelastexporten har været den vigtigste i 500 «HI-, har
fisken været det i 1000 aar. — Mens fisken med hensyn til verdi
i overveiende grad vistnok har været vor vigtigste exportvare,
afbalanceres imidlertid dette forhold til fordel for trelasten gjen
nem den betydelige incitert, som denne afkaster til fordel for
skibsfarten, foranlediget ved den saameget større tonnageplads,
som trelastudførslen ved sit store volum udkrever. — Med tre
lastexporten i forbindelse med fiskeexporten var Norge i ethvert
fald fra det 17 aarh. kommet op i rekken som udførselsland og
med afgjørende betydning ikke alene for landet selv, men ogsaa
for udlandet. Inden omraadet af anden export end (fisk og
trelast) i tidligste og tidligere tid hører, omend af meget ringere
betydning :
Skind af faar, elg. gjed og ekorn, huder, uld, pelsverk : graav.,
rødv., farvet, bjørn, bæver, maar, oter og røskat, hjortetakker, vad
mel, skinke, smør, falk, farvemose, drev heste, talg. Alt fra jagt
og kvegbruksomraadet. Fra dsi-ZoinrA^st u6fglt6B blvnßt<i>n
og osmundjern (myrmalm) og svovel (fra Island) — Naar undtages
fisken og trelasten samt nogen bergexport riærmer vor export sig i
mellemtiden fra vikingetidens afslutning til 1830-aarene nul. —
Fra 18 3 5 — 4 5 udførtes bl. a.: Salt: 13 710 og 3351 tdr. — Karve:
1511, 2627 tdr. — Farvemose: 50947 (1838), 41 41 1. — Karve:
1511, 2627. — Multer og tyttebær: 2160, 15 666 potter. — Huder
og skind: 118 186, 121954 "tt. — Skind til pelsverk: 2108, 5883
stk. — Hvalroshuder: 21853, 250 K. — Ben: 3264, 4476 sk®. —
Kluter: 1294, 1779 K. — Linfrø : 680, 1030 tdr. — Linkager :
69 100, 284 740 V. — Oljekager: 222 272, 369 300 V. — Fra berg
omraadet udførtes: 1815— 19: Bt3,n^6i-n, Btsb6^o6B og daancl
jern: 11342. — 1830—35: 15 744, — 1846: 18 796 BkT. —
1866—70: 1676, — 1871 —75: 267 tons. Af kobbermalm 1831—
35: 628,-1846—50: 6,-1866—70: 3138,-1871—75:22 571
tons. Af jernmalm: 1851 —55: 17, — 1856—60: 2, — 1861 — 70:
1322, — 1871 — 75: 17 435 tons. — Svovelkis: 1856—60: 20, —
1861—65: 8464, — 1866—70: 57 896, — 1871—75: 59 474 tons.
— Af fabrikindustriprodukter var der indtil midten af
det 19 aarh. praktisk talt ingen udførsel. I 1844 u6tal6B der «W
eislt, at invorvsl industrien nok har gjort kl6iNßki-i6t, B:^a vil «det
tilvirkede Produkt ikke i nogen betydelig Grad kunne vente Afsæt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
