Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
fremmede nationer. [— Som Europas sidste nomadefolk, af nogen
betydning, indkommet østfra, de senere «Normanner», havde for
mentlig nomadeaanden endnu ikke forladt dem —]. De norske
handlende var altsaa af alle stender og paa ethvert samfundstrin,
fyrster, høvdinger, biskoper, jorddyrkere, haandverkere og løs
karle. Alle fulgte de samfengt med paa handelsseiladsen med
hver sin større eller mindre part af vareladningen for personlig
i det fremmede land at omsette denne. Naar dette forhold senere
korg,n6r6<i6B, fordi «storfolket» ikke længere ansaa det fornemt
et sligt handelsreisefellesskab, saa betød det imidlertid saalangt
fra, at storfolket derfor ophørte at være handelsfolk, at de tvert
imod herefter udskilte sig som mer professionelt «storhandlere».
Fra først af at have været de mer fordringsfri participianter i skude
og ladning, blev de efterhvert selvstendige «redere», som paa
eget skib med egen ladning udsendte sin egen repræsentant til
forhandling af varerne. Et forhold som oftere udviklet sig til,
at fler slige storhandlere sluttet sig sammen til et større partici
piantskab, «aktieselskab», med felles «kapitalanvendelse». — En
tid eneraadige over den norske udenrikske handel, som disse stor
handlere efterhvert var blevet, dukket der imidlertid naturligen
en vis selvstendighedstrang frem hos deres «handelsfuldmegtiger»
til selv at ville drive egen handel. Samtidig forstod disse, at der
til at blive selvstendig handlende uden at tilhøre storfolk ogsaa
hjemme nødvendiggjordes en sammenslutning af de handlende,
eller en specifik «handelsstand», som dertil, modsat af hvad der
endnu fandt sted i Norge, maatte centraliseres paa sær
skilte handelsterritorier, eller i «byer». Seirrig som denne sam
lingstanke i udviklingens medfør maatte blive, naaed den særskilt
i det 11 aarh. med Olaf Kyrre frem til at blive knesat som en
statssag, og hermed var de handlende naaed frem til at blive en
ndskilt specifik bykjøbmandsstand for indenriks og udenriks
handel (s. 227). — I)6t bemerkes, at der, inden dette skifte fandt sted,
ved siden af storhandlerne ogsaa fandtes en skare af smaahand
lere, detaljister, «kramkarene», udover hele landet. Med sin
varebeholdning drog disse landet rundt og havde sit udsalgs
sted for hver dør. Selv om kramkarernes antal gjentagende blev
gjenstand for begrensning fra lovgivningens side (s. 217), ved
blev denne slags handel alligevel at være noksaa almen og fort
settes fremdeles til nu i form af «skreppehandel» (s. 246), omend
nu bare gjennein et faatal af skreppekarer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
