Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Allerede i følge med selve reisningsarbeidet, næringslivsdriv
hjulenes grundleggelse og igangsetten (I 291—563), var der, som
foran omhandlet (II 113 flg.), gjort et uanet fremstod inden vort
næringsliv. Var imidlertid denne fremgang stor, saa naaed
den inden aarhundredets udgang til det hos os utenkte. Denne
vekst er det, vi i det efterfølgende ibredetrekvil
frem stille.
Norges hovedstad.
Fysiognomi.
Hovedstaden i Norge — 1820-aarene endnu en smaaby (I 7),
og siden branden i 1858 med tilløb til en stor by (I 127) — var
ved det 19. aarhundredes slutning naaet frem til at være en stor
by. Naar byen samtidig var blevet ogsaa et kulturcentrum med
kraftige aandelige og materielle pulsslag vendt udåd mod det hele
land, fyldestgjorde den fra nu af tillige sin opgave som hoved
stad. Hermed var byen traadt ind i sit tredje hovedud
viklingsstadium.
At hovedstaden — siden 1877 ikke lenger «Christiania»,
men «Kristiania- — i sin udviklings medfør maatte have skiftet
karakter er selvgivet. Tenkemaaden var omskabt, og livet inden
dørs og udendørs forvandlet.
For først at tåge for os det daglige ind endørsli v, saa
havde dette mistet resterne afsin «søile», sin gamle patrialske aand
111 del. 1. — F. H. Frølich og hans Samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
