Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
løver er dalet ned paa en tysk tronstol med løvehoder. Billedet —
vox populi kaldes det «damma» — er fremkommet ved bystyrets over
sendelse af Oslovaabenet til Berlin til «modernisering» der af en
tysk kunstner.
I nærværende historiques forbindelse tør det være paa sin plads
at oplyse om, hvad der ligger til grund for det gamle vaabens ind
hold. Herom forteller legenden, at da St. Hallvard engang for at
drage paa handelsferd stod i begreb med fra sit hjem at sette over
Dramsfjorden, kom der en frugtsommelig stakkels kvinde, som skjel
vende bad om at faa være med i baaden. Saa skede og med den
bedste plads bag i baaden. Snart kom imidlertid tre mend styrende
efter i baad. Paa Hallvards forespørsel om, hvorfor disse forfulgte
hende, var svaret, at hun var beskyldt af dem for tyveri, men hun
var uskyldig. Paa forespørsel, om hun var villig til at bevise sin
uskyldighed ved jernbyrd, svarte hun, at det var hun villig til. Forføl
gerne halte imidlertid nærmere og nærmere ind paa dem og sagde
tilsidst: «Hvorfor vil du, Hallvard, som er en saa bra mand og søn
af saadanne foreldre, tåge dig af et saa slet kvindemenneske. Slip
hende, at hun kan dø, som hun har fortjent det.» Paa spørsmaal
om, hvad hun da havde gjort, blev der svaret, at hun havde be
stjaalet deres brors hus, ja endog gjort indbrud og rykket bøilen,
som holdt bommen, ud af dørstokken. Halvard mente, at dette var
umulig for en svag og lidende kvinde at gjøre, det var tvertimod
sterk mands sag. Men havde de vidner, og i hvert fald maatte hun
faa lov til forsvare sig, og frugtsommelig var hun ogsaa V Sindte,
skjød imidlertid en af mændene en pil ind i brystet paa Hallvard,
hvornest de slog kvinden ihjel og begrov hende i fjæren. Om Hall
vards hals bandt de en sten og senket ham ned i fjorden. Senere
flød imidlertid ved Guds hjelp Hallvards lik op med stenen om hal
sen. Nogle af Hallvards sambygdinger fra Lier tog det i land og
straks viste der sig nok et jertegn, idet nogle vidjer, som man
havde brukt, da man søgte efter Hallvard, bagefter flere gange
grønnedes. — Hallvards lik blev bisat over alteret i Oslo Domkirke
(Hallvardskirken), og han selv ophøiet til Oslo skytshelgen. Den
15. mai blev hans festdag over hele Norden, men mest blev han
feiret i det søndenfjeldske Norge.
Kristiania bystyre.
Foråt Kristiania ogsaa paa næringslivets omraade i vort
tidsrum, 1876—omkr. 1900, skulde kunne holde følge med den
øvrige hovedstadsudvikling, havde kommunen store og mange
artede opgaver at løse. Forløbet av hovedopgavernes løs
ning vil vi nedenfor enkeltvis følge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
