Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Elektricitet.
Som gasen mer og mer fortrenger olje som belysningsmiddel,
optreder der i sidste fjerdedel af det 19. aarhundrede en for
denne i høi grad farlig, omend derfor ikke uovervindelig. med
beiler, d. e. elektricitet. Forløbet med dens indførelse i Kristiania
følger nedenfor.
Der indløb i 1886 to private andragender til formandskabet
om concession paa elektrisk centralanleg for Kristiania. Mens
ingen af disse blev imødekommet, gav samme imidlertid foran
ledning til, at byen selv i 1887 gik igang med ialfald forbere
dende undersøgelser for anleg af et elektrisk verk, omend fore
løbig uden praktisk resultat. I 1891 2/i derimod bevilget bystyret
500 000 kr. til en centralstation for elektrisk belys
ning med tomt i byens centrum, til beløb 91000 kr. Samtidig
udsendtes der cirkulære til tegning af abonnement for privat
forbruk af elektricitet, med tilsagn om gratis indleg fra gaden
til elektricitetsmaaleren i husene. Under en betydelig tilstrøm
ning af abonnenter, 6846 lamper a 16 normallys, udstedtes 1/i
91 anbud paa anleg af selve verket med et kabelnet paa 20 000
og maskineri paa 12 000 installerte lamper. Blandt 20 indleverte
anbud blev Schuckert & co.’s, Niirnberg, modtaget. Hvornest
bystyret 17/i2 91 yderligere bevilget 665 000 kr. med beslutning
om, at driften skulde udvides til ogsaa at gjelde gadebelys
ni n g med elektriske buelamper. Arbeidet med verket, som blev
paabegyndt febr. 1892, blev ferdig i decbr. s. a., saa byens første
elektriske lys kunde skinne inde og ude paa gaden 12. og 13.
decbr. 1892.
Et nyt og moderne Europa havde hermed holdt sit indtogi «gamle
Norge». Det var den tredje kulturseier i rekken i det 19. aarh.
og paa den forholdsvis korte tid af trefjerdedels hundrede aar.
Den første var anvendelse af damp paa sjøen, med statens an
skaffelse af Norges første dampskib i 1827 (I 8), den anden var
anvendelse af damp paa landjorden (foruden til anvendelse for
fabrikindustri omkr. 1850) med stortingets beslutning i 1851 om
Norges første jernbane (I 532), og den tredje var anvendelse af
elektricitet, først med tingets beslutning om telegraf i 1854
(I 235) og dernest altsaa med hovedstadens beslutning om lan
dets første elektricitetsverk i 1891. Var anvendelsen af damp
paa land og sjø af indgribende betydning, saa vil anvendelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
