Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
mere undersøgelser for vandføringsforhold i, og om eventuel re
gulering i Snarumsvasdraget (Kaggefoss). Hvilken indstilling
26/é 06 blev vedtaget i bystyret — «hurtigst mulig maatte der
skaffes elektricitet» — bare at prisen blev nedsat til 70 kr. pr.
kw. Anleggets oprindelige forlangende til komiteen var 100 kr.
— Senere er der efterhvert sluttet forandrede kontrakter, saaledes at
prisen i 1912 er nedsat til 65 kr. pr. kw. pr. aar for levering, som
overstiger 2000 kw. — Til for fremtiden at sikre byen tilstrekke
lig elektricitet besluttet bystyret 2%2 06 i henhold til komite
indstillingen af 26A s. a. at kjøbe Solbergfoss m. m. i Glommen
til udnyttelse sammen med Halfredfoss. Til at planlegge arbei
derne m. m. bevilgedes i 1907—08—10 : til anvendelse af et
planleggelseskontor 125 000 kr., foruden som fosseeier i Glommen og
som medlem af Glommens brugseierforening til andels udgifter ved
Mjøsreguleringen, indtil 200 000 kr. — Endelig i 1910 nedsattes
af formandskabet en komite til at optage forhandling med staten
om en felles udbygning af statens og kommunens fosser i Glom
men. Planer i dette øiemed, udført af planleggelseskontoret, har
arbeidsdepartementet i 1910 indgaaet paa at ville forhandle om.
— Fremdeles i 191 1 blev Solbergfoskomiteen af 1906 bemyndiget
til at optage nye forhandlinger med Glommens Træsliberi og
Vamma fossekompani om kjøb af anleggene selv eller af elek
trisk energi.
Trods den betydelige tilslutning anvendelsen af elektricitet alle
rede straks fik, tog udviklingen heraf først for alvor fart fra
1898. Foruden den indvundne erfaring inden publikum ora for
delene ved bruk af elektricitet, var aarsagen til fremgangen en fra
s. a. foretaget prisnedsettelse, samt indførelsen af fast aarspns for
motorer. En fornyet fart i udviklingen fandt igjen sted i 1905,
foranlediget af iudførelse af vekselstrømanleggene, foruden af indførelse
af pristarif særlig for industrianvendelse, samt af indførelse af vippe
maalere for privatboligbelysuing og indførelse af metaltraadlamper,
gratis installationer i arbeiderboliger, gratis udlaan af spendings
delere og tilskud til stigmaalere i leiegaarde. Udviklingen kan
overhodet maales med, at ledningsnettet i 1911 omfatter den over
veiende del af byen.
Prisen for elektrisk strøm, som fra først af, i 1891, var:
efter maaler til belysning 75, til teknisk brug 25 øre pr. kw. —
I 1900: 50 til belysning, til teknisk brug 20 øre pr. kw. Foruden
for begge slags brugen billigere aarsafgift. — I 1911: 26 til belys
ning, til teknisk bruk 4 øre pr. kwt. Begge dele med billigere
aarspris. — Til kokning, strykning m. v. 3 øre pr. kwt. — Til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
