Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Vio 24 ikke anmeldt nogen reduktion i sit konsum, er prisen fra
1930: 33 og dernest faldende med aarene til i 1945 at være 27
kr. pr. kw. pr. aar. — Ved driftsindskrenkninger er byen ligeberet
tiget med andre aarsforbrukere til en forholdsvis del af det abon
nerte energikvanturn. — Aktieselskabet forpligter sig til ikke uden
byens samtykke at levere energi, som direkte eller indirekte vil
komme til anvendelse udenfor byens nuværende grenser, nåar und
tages levering til baner af enhver art inden dens omegn, og de har
sin drift vesentlig udenfor byen. — For tilfelde byens grenser maatte
udvides, kan byen efter takst overtage aktieselskabets forskjellige
sekundære fordelingsnet med tilbehør, samt uden godtgjørelse over
tage Selskabets kontrakter med andre kunder inden dette gebet. —
Hvis is, vandmangel eller lign. treder hindrende iveien for levering
af kraft skal A/S Hafslund frit stille sine forhaandenværende ma
skinerier og lign. til disposition til at udjevne den manglende
levering.
I 1916 har «Schuckert», hidtil eier af mer end halvdelen af
aktierne i A/S Hafslund, solgt samme til et norsk consortium. Her
med er over halvparten af Sarpsfossen, vandfaldene Kykkelsrud og
Vamma gaaet over paa norske hender. Kjøbesum antagelig 18
mill. kr.
Gad ebely sning: I 1851 havde byen 275 offentlige gas
lygter og 53 oljelygter (II 28), i 1886: 1630 og 355, i 1901: 3823
og 415, i 1911: 4257 og 11. Oljelygterne — tran, lin, treolje,
parafin, petroleum — var altsaa i 1911 praktisk talt trengt helt
ud. — Fra 1895 indførtes auerbrendere med en 4-dobbelt lysstyrke
mod de oprindelige flatbrendere. — Fra 1902 indførtes dobbeltbren
dere. — Fra 1906 indførtes automatisk tendning. — Fra 1904 be
taltes 4 øre pr. m. 3 for gasen, foruden 23 kr. aarlig pr. enkeltlygt
for betjening og vedligehold. — Gasgadebelysningen, foruden olje
lygterne, 50 kr. pr. stk., kostet byen pr. aar i 1848: 28 000. I
1903 var udgiften for al gadebelysning 132 600, i 1911: 211100
kr. — Fra 1904 blev endelig ogsaa kirkeurene oplyste, med samlet
udgift pr. aar indtil 2393 kr. — I 1892 indførtes elektrisk
gadebelysning med 34 buelamper. Hvilket antal er i stadig stig
ning. Saaledes var antallet i 1911: 716. — Gadelygternes aarlige
brendeperiode er fra 15. juli til 24. mai. — Brendetid i aaret pr.
lygte er i 1886: 2197, i 1911 indtil 3460 timer. I 1848 var brende
tiden pr. lygte 2000 timer, med en udgift for byen af 180 kr. pr. aar.
Efterhvert er der over hele landet, i by og bygd, anlagt
elektricitetsverker for lys og kraft.
Kraftforsyning.
Om byens kraftforsyning til teknisk brug, vand, gas og elek-
tricitet, se: I 11, II 8, 29, 136, 169, 175, 190, samt foran s. 50.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
