Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
En anden sag er det imidlertid, at sansen for byens styre
som saadant ikke er tilstede blandt borgerne med fuldt ud tilbør
lig styrke. Der maa bl. a. stundom «ledes» efter en borger, som
overhodet «lader sig formåa» til at ville «offre» sine private in
teresser for at overtage det hederfulde hverv at være hovedsta
dens ordfører. Naar saaledes byen i det sidste fjerdedels aarhun
drede har kunnet bevege sig indenfor omraadet af en saa rig ud
vikling, som foranstaaende fremstilling udviser det, saa er dette
bl. a. ikke saameget udfra en tilsvarende dyb interesse for byens an
liggender, men heller paa skuldrene af reisningstidens grundleg
gende arbeide. Dette som en stigende folkemengde i nødvendig
heds medfør mer eller mindre uafvidende har kunnet bygge
paa. Med andre ord intet udenfor en naturlig selvgiven udvik
ling knytter sig til det foreliggende tidsrums fremadskriden. I frem
synets og modets resolute navn — ikke at tale om i tro paa
byens udviklings inuligheder, med Frølich som et instar omnium
i saa henseende— er intet egentlig nyt «skabt». Paa aarenes
helt nye omraade, elektricitet, er der vistnok fra kommunene
side nok fulgt med, men under pres udenfra med modløs modvillig
hed l, med nølen, «man fandt at tiden endnu ikke var inde». I
storspørsmaal har bystyret dertil altfor meget været hildet i
traditionel kulsviertro paa «det private initiativ» som det ene
rette og dermed ikke altid fulgt med i de nye tiders sociale syns
maader. Sansen for «almenvellet», stikordet i reisningstiden, tør
ogsaa være svekket. Heller ikke har byen altid været heldig med
sin fagoverledelse, ligesom dens styre tildels ogsaa har savnet
ledende centrale personligheder. Samlet har forholdene overhodet
ikke kunnet legge nogen egentlig «historisk» karakter — en ind
flytter- og nyby som hovedstaden i udpreget grad i det fore
liggende tidsrum er — over bystyret siden 70aarene. Arbeider
partiet har siden 1901 været en kraft inden dets midte.
Stat is tik.
Kommunale valg. — I 1838 var antallet af Kristiania
stemmeberettigede: 1094,-1 8 58:1 170, — 1860: 1395,
1 Ikke at tale om modstanden mod «overføring af elektricitet paa lange
afstande» (kfr. direk Norberg-Schulz mod ing. Størmer, Tekn. Ukebl. 1894) D. v. s.
anvendelse af vandkraft (s. 52) til fremstilling af elektricitet til lys og kraft for
Kristiania, modsat den kostbare dampkraft i «dampcentralen» (s. 50).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
