Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
blive som før, men skulde der imidlertid overveies, hvorledes
misbruk og uorden kunde undgaaes for fremtiden. Dog skulde det,
som uden bevilling var indhegnet siden opmaalingen at 1737, igjen
udlegges eller deraf gives en tilstrekkelig kjendelse, — altsaa med
enhver aaben adgang til, at der ogsaa med dette skulde forblive,
som skeet var. — Paanyt et resultatløst forsøg.
I 1737 havde jordebogen af 1697 faaet tilført 44 nye nr., med et areal paa
tilsammen 722 3507» al. D. v. s., omkr. 1737 indesluttet bymarken et ud
lagt privat løkkeareal paa 5,2 mill. al. (5 271651) eller omtr. 2 110 maal.
Dette vil igjen sige. at omtr. halvparten af bymarken nu, i løbet af omkr. 100
aar efter gavebrevets udstedelse, var gaaet tabt for byen.
Saaledes kom altsaa afslutningen paa første led i hovedstadens
første ho vedmisére til at tåge sig ud (II 26). Byen selv havde tilbage
bare (Il 26) en halv d e 1. Og denne halvdel af saagodtsom ingen prak
tisk betydning for samtiden selv, af saa daarlig jordbonitet, som den
var. Dette saa afgjørende store økonomiske tab for byen var fundet
sted tankeløst og skjødesløst, eller overhodet ansvarsløst lige under
øinene af og ved autoriteter — med plads for enkeltvis undtagelse —
som dertil tillige selv altfor ofte var optraadt som personlige part
havere i privatinteressens «kapring» paa samfundsinteressens be
kostning.
11.
Men fra nu af skulde der altsaa gaaes anderledes frem for efter
ordlyden af reskriptet af 1741 at redde den resterende halv
part af borgernes bymark. — Denne henlaa med sine nakne fjeld
rabber, med bare lidt beite langs bækkefarene for Pipervikens og
og andre forsteders fattigfolks kreaturer, som omtr. nytteløs. Det
maatte derfor, mente man, fremfor dette være mer hensigtsmessig
«til Nytte og Ziir for Byen», at efterkomme de formuende løkkeieres
vedholdeude anmodninger om at faa anledning til ved hjelp af det
henliggende øde at faa udvidet sine eiendomme. Saa skeede ogsaa,
og bevillinger blev stadig vek givet, — omend vistnok med utrykke
lig tilføielse om, at det bare var «uduelig, moratzig eller steenig»
jord, som blev uddelt. Uden serskilt nr. i matrikulen, blev de nye
stykker indført som appendix til det oprindelige tilstødende løkkenr.
i løkkeskatmandtallet. Til beitning for løkkeeiernes egne kreaturer
blev altsaa bymarkens übrukelige rester forbedret. Og det mindste,
mente man, de maatte have for sine omkostninger hermed, var fri
hed for løkkeskat i indtil 10 aar, eller for enkeltes vedkommende
for al fremtid en lavere skat end den sedvanlige, 1 sk. pr. 100 Q
al. Betaling for arealet var der ikke spørsmaal om. Først senere
blev der betalt et minimalt beløb en gang for alle «i Recognition
for Byens Casse», fra 5—20 rdl. 81. a, for «Bolteløkken», 23 000
al., 20 kr., foruden løkkeskatten kr. 2,50^
1 Det har sin interesse at referere efterfølgende opgaver, ikke alene for
skattebeløbsstørrelsen i forhold til arealudstrekningen, men ogsaa til belysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
