Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
kronprinsen, foruden at de senere overrakte kronprinsesse Louise
en gave i anledning af hendes bryllup. I 1868 oversendtes
Carl XV en takkeadresse i anledning af hans gavmildhed mod
haandverkerne i form af fri reise for 20 af dem til verdens
udstillingen i Paris 1867.
Et fundamentalt led inden haandverkets udvikling, haand
verks-undervisning, skriver sig oprindelig fra enkeltvise
rent private tegnelærere. Som statssag derimod optreder under
visningen første gang med «Den kgl. norske Tegne- og Kunst
skole» af 1819 (111 28), hvis udvidede program i 1841 fuldt
planmessig gik ud paa, «at bidrage til Haandværkernes Dannelse».
Dernest, omkr. 50-aarene, oprettedes der i Kristiania og flere af
landets byer med bidrag fra stat og kommune «Offentlige Tegne
skoler». Inden disse blev hovedstadens skole, «Den kgl. Tegne
skole i Christiania», hvis elevantal var steget til 350 (anmeldel
serne var indtil det dobbelte), efterhvert udvidet og ydet et her
til svarende kommunebidrag. Saaledes i 1853, 1869 og frem
deles i 1884, da skolen samtidig fik navnet «Den kgl. norske
Kunst- og Haandverksskole».
Et andet og afgjørende led i haandverksfagets udvikling og
af ren praktisk art er opførelsen af Kongeboligen, Slottet,
1835. Uden at byen selv havde kyndige haandverksfag
krefter hertil, maatte disse tilkaldes fra udlandet, hvorfra de til
førte vort haandverk en i høi grad befrugtende indflydeise.
Uden at nogen uddannet arkitekt dengang fandtes i landet, kom
alligevel en nordmand, brigadeauditør i kavaleriet, Linstow
(11, 30, 85, 111 20), til — og med held — at overtage arkitekt
opgaven ved slotsbygningen. Til at arbeide ved hans side til
kaldtes imidlertid udenfra arkitekt Schirmer. [— Med Slottets
opførelse indtraadte hovedstadens arkitektoniske guldalder gjen
nem reisningen af byens Festivitetslokale, Theatret, Børsen (begge
Grosch), Observatoriet, Norges Bank, Rigshospitalet, Universitetet,
Bazarbygningerne (Grosch), Hovedbrandvagten —]. — Fortjente
navne inden byens haandverkshistorie er: Seidelin, Wergemann,
Binneballe, Struch, Guidotti, Malling, Metz, Unger, Lenschow,
Liihr m. fl.
Et overordentlig fremstod fik byens, og herfra hele landets
haandverksudvikling gjennem dannelsen af «Den tekniske
Foreningi Christiania» 27s 1847. — I samarbeide her med
videnskab og kunst blev en ny aand blest ind i haandverksfaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
