Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
nogle Fuskere, antallet passelig; Schmidt er tillige Klokkestøber og en Kunstner.
— Snedkere, 10, — nogle gode, men endnu flere Fuskere, dertil dyre, da
man ligesaa let og billig kan forskrive sig et Stykke Meubel fra fremmede
Steder. Materialet er for dyrt. — Sporemager, 1, — som ikke kan forhindre
Mængder af Indførsel. — Stoelmagere, 4, — gode og tilstrækkelige. — Sverd
fejer, 1, - godt Arbejde, men da han tillige er Guldsmed, kan han ikke
levere tilstrækkelig Arbejde, 2 kunde være nyttige. — Tømmer- eller Byg
mestere, 3, — temmelig gode, kunde behøves flere. — Uhrmagere, 8, —
Byen og Landet kunde forsynes af disse, men da Christiania; Uhre ere bekjeudte
for gode, kunde Udførsel finde Sted. En af disse, Riis, er Mechanicus og har
forfærdiget en Electricermaskine. — Vævere, 3, — nyttige Arbejdere,
hvoraf man maatte ønske flere til Industriens Opkomst.
Fabrikindus tri.
Med «maskinens» absolute seirsvinding fra 1870-aarene (I 11,
122, II 136, 199), baade hvad selve drivmaskinen angaar, som
ikke mindre maskineriets anvendelse i de forskjellige øiemed, er
fabrik- eller masseindustrien (II 134) grundlagt i hovedstaden.
Med dens nye kraftmiddel damp (II 137), og efterhvert særlig
efter 1900 (I 134) med elektricitet, er dens anvendelse heller
ikke lenger bundet alene, hverken til haandkraft (I 118) eller til
Akerselven (II 190), selv om denne derfor ingenlunde lenger for
gjeves «løber i våndet» (I 11, II 190). Hvad anvendelsen af
dampkraft angaar, saa tjener det til belysning af den udbredte
anvendelse af denne, at 8 af byens mekaniske verksteder alle
rede i 1875 var dampdrevne, mens de øvrige 2 blev drevet med
vandkraft.
En oversigt over Fabrikindustrien i hovedstaden fra midten
af 1870-aarene til omkr. 1900 giver følgende resultat:
Mens fabrikb.xileggenes antal i 1850 var 57, med 626 ar
beidere, var antallet i 187 5 steget til 175 og 7 310 (omkr. 40
pet.). — 1875: Inden de forskjellige industrigrupper har jern
og metalindustrien 22 fabriker med 1390 arbeidere. I
1875 var i de 5 seneste aar anlagt 5 mek. verksteder (de 2
største var Thunes mek. Verksted og Norsk Elektrisk Aktiebo
lag). Textil- seildug- og tricotage industrien havde 10
fabriker med 1580 arbeidere. Disse industrigrene optog 40 pet.
av byens fabrikarbeidere. Andre industribedrifter var mølle
bruk, korkfabriker (helst før ølkorker) og teglverker.
De sidstnevntes produktion var steget til det 3-dobbelte. 01
–bryggeriernes produktion naaet i 1875 en hidtil ukjendt høide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
