Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Indenfor omraadet af byens detaljhandel er der siden 60
-aarene indkoramet en ny faktor, mellemhandelens afløsning gjen
nem kooperation. — Denne internationale strømning, som
først naaede til os under Thraniterbevægelsen under form af
«handelssamlag», har dernest gaaet frem i skikkelse af «for
bruksforeninger» eller «handelsforeninger», og senest under navn
af «kooperative selskaber», eller «samvirkelag». Bevegelsen gaar
ud paa, gjennem konsumenternes samslutning og en indskudt
grundkapital, selv at indkjøbe sine varer, for hermed at afløse
disses fordyring gjennem mellemhandlere. D. v. s. konsumenterne
tager selv i form af procenter af den indskudte kapital udbyttet
af varens omsetning, hvilket altsaa bliver at afskrive paa den
pris, de har kjøpt varen for. Fordelingen af fortjenesten sker altsaa
hermed ikke i overensstemmelse med de sedvanlige kapitalistiske
principer, idet det er forbruket og ikke indskuddet, som er det
bestemmende. Hovedformaalet er at faa afløst — i stedse større
kredse — den uorganiserte varefordeling udfra enkeltmend, kjøb
mend, med en organisert association, som i egenskab af saadan
selv kjøber varen direkte og selv uden «kjøbmand» selger den
til sig selv. — I 1894 stiftedes en norsk fellesforening for
kooperative selskaber. Egentlig er det «trustopfindelsen», som
har berøvet konsumentens beskyttelse gjennem «konkurrance»,
som har foranlediget kooperationen.
Stortorvet omkr. 1900.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
