Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
beskyttet af høie aasrygger og paa den fjerde side ved øgrupper,
ved den centrale udmunding af en vid dal, som giver adgang
til betydelig byudvidelse, med gode klimatiske forhold, med en
mellemting af kyst- og oplandsklima, med i høieste grad skjønne
og helsebringende naturomgivelser, hvortil endelig kommer
dens beliggenhed paa begge sider af en vandrig elv, som prak
tisk talt paa sit hele 6 kilometer lange løb danner et eneste
fossefald til byens forsyning med mekanisk kraft — og ved sin cen
trale beliggenhed, foruden inden landet selv, tillige inden hele Norden
i særdeleshed. Andre aarsager til hovedstadens rike opkomst er dens
fra naturens side saa lette tilgang, saavel tillands som tilvands,
som giver adgang til at gjøre den til et udmundingssted ikke
alene for seilfart, men ogsaa for ferdsel tillands. Byen ligger
overhodet aaben for samferdsel med hele verden. Harald Haard
raade, som udsaa den til rikets hovedstad (111 97), saa ret.
Alene tanken paa et økonomistade som byens i 1900, vilde
halv hundrede aar forud været anset som den ligefremme «dum
dristighed» af et tankeexperiment. Det maa imidlertid bemerkes,
at veksten ikke har været isolert. D. v. s. den er ikke begrundet
alene i egne hjemmeforhold, men er gaaet i følge med det
øvrige Europa. Internationalt forskyldt som fremgangen er ved
iler europæiske fellesfaktorer, d. v. s. ligemeget ved dampens
anvendelse som mekanisk drivmiddel for tidens ene hoved
faktor «maskineri», som ved fagoplysning, foruden ogsaa ved
atter en anden hovedfaktor, men af indre, psykologisk art,
kappestriden. Denne sat i fart baade ved nødvendigheden af, af selv
opholdelsesdrift, at maatte følge med for ikke at ligge agterud
og gaa tilgrunde, og af ærgjerrighed. Atter en faktor af afgjø
rende betydning for den europæiske økonomivekst i den sidste
halvdel af det 19. aarhundrede er ophevelsen af den engelske
navigationsakt i 1849 (II 216).
Kristiania er trods sit saa sterkt udviklede industriliv, derfor
ikke «industriby». Heller ikke er den «sjøfartsby». Det gjelder
saaledes fremdeles om byen som i 1827 (1 16), at «Christiania er
meere en Land- end en Søestad». Indbyggerne har ikke indtryk
af at bo ved sjøen. Skulde byen have noget særpreg, maatte
det kanske helst være som «handelsstad». Men sagen er imid
lertid den, at byen endnu intet ydre særpreg har, dette maatte
ialfald være som «byggeby», d. v. s. som en uferdig by, en by
under udvikling. Og alsidig som denne udvikling er, har
111 del. 12. — F. H. Frølich og hans Samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
